Lise-Lotte Bak til pressedag på 'Hotel Romantik'
Lise-Lotte Bak til pressedag på "Hotel Romantik"

Lise-Lotte fra "Hotel Romantik" fylder 65: Sådan skal dagen fejres

Lise-Lottes store dag skal selvfølgelig fejres i selskab med nogle af sine tætte venner fra "Hotel Romantik". 

logo herognu HER&NU HN

I dag er det 65 år siden, at Lise-Lotte Bak kom til verden, og det skal "Hotel Romantik"-deltageren fejre i selskab med alle dem, hun holder af. 

I morges kom familien, der bor tæt på Lise-Lotte i Viby, forbi for at lykønske hende, mens den store fødselsdagsfejring vil finde sted på lørdag.  

Artiklen fortsætter under videoen:

– Jeg skal have min familie og nogle gamle veninder og venner til brunch på en restaurant, lyder det fra den glade fødselar, da HER&NU fanger hende over telefonen. 

Og festlighederne stopper ikke på her, for bagefter åbner Lise-Lotte dørene til sit hjem, hvor gæsterne er inviteret på drinks, chips og én hotdog eller to.

Blandt gæsterne vil der også være to kendinge fra "Hotel Romantik", som Lise-Lotte er blevet tætte med som resultat af sin medvirken i programmet. 

– Frank og Anette kommer selvfølgelig også, siger Lise-Lotte med et smil. 

Gaverne må tv-darlingen vente med at få til på lørdag, men hun har allerede fået en fødselsdagsgave fra sin mor, Ingrid. 

– Jeg har fået en flot skilling af min mor i dag, siger Lise-Lotte, som allerede nu ved, at pengene skal bruges på en flybillet til Spanien, hvor hun skal holde ferie sammen med Anette.