Franciska blev ramt af vinterdepression: "Mit liv blev vendt op og ned på et splitsekund"

Det er søndag morgen, en smuk efterårsdag i 2019. Franciska Kinnerup skal som så mange gange før ud på landevejscyklen, hvor hun nemt tilbagelægger 100 kilometer på en træningstur. 

Livet kører som smurt for den dengang 48-årige kvinde fra Roskilde. Der er fart på træningen op til hendes næste cykelløb i Frankrig, og arbejdsmæssigt kører det også på skinner for Franciska, der holder foredrag og underviser. 

I mange år har hun ganske vist oplevet at blive småtrist, når efteråret og vinteren afløser sommeren, men det er aldrig noget, hun har taget sig af, ikke sådan for alvor.

– Jeg tænkte, at det nok var meget normalt, og jeg fiksede det med at knokle på med min træning og arbejde, fortæller hun.

Nulpunktet

Hvad Franciska ikke ved på den septemberdag i 2019, er, at hun inden for et år skal blive ramt af en massiv vinterdepression, der vender op og ned på hendes hverdag. Hele efteråret knokler hun derfor på med høj puls og adrenalin – indtil 2020, hvor corona sætter en brat stopper for alt. I marts lukker statsministeren landet, og da restriktionerne dukker op igen samme efterår med forsamlingsforbud og nedlukning af liberale erhverv samt kulturlivet, rammer det Franciska ekstra hårdt. Med ét bliver alle hendes planer sat på standby.

– Mit liv blev vendt op og ned på et splitsekund, husker hun.

Foredrag og undervisning bliver aflyst, og ikke mindst annulleres hele hendes mål med cykeltræningen, nemlig Cykelnerven i Frankrig, som er et velgørenhedsløb til fordel for sklerose.

– Jeg mistede fuldstændig lysten til at cykle, nu jeg ikke havde et løb at træne op til, og jeg manglede den menneskelige kontakt fra mit arbejde, fortæller hun.

Franciska går på få dage fra et aktivt liv på landevejene til at sidde alene i sin lejlighed og ”glo ind i de hvide vægge”, som hun siger.

Hvidvinen lindrer

Dagene bliver brugt foran fjernsynet; Franciska har totalt mistet lysten til at cykle, og selv det at holde kontakt til sine børn og venner føles uoverskueligt. Langsomt begyndte hun at selvmedicinere sig ud af tristheden ved at drikke hvidvin.

– Jeg var et meget mørkt sted og havde den her altopslugende følelse af tomhed og afmagt, forklarer hun.

– Det var en fornemmelse af ikke at kunne være i sig selv – men heller ikke at kunne gøre noget for at ændre situationen.

Franciska kan efterhånden ikke overskue noget så simpelt som at børste tænder, gå i bad og få noget at spise og drikke. Når det endelig sker, består hendes beskedne kost af kaffe og peanuts.

– Nedlukningen og restriktionerne gjorde mig passiv; min hverdag var indholdsløs, og livet gav ingen mening. Jeg kom så langt ned, at jeg tænkte, at det ville være okay, hvis ikke jeg vågnede næste dag, indrømmer hun.

Franciskas kæreste giver hende al mulig omsorg, når de ses, men hun må sande, at hun har brug for mere professionel hjælp.

Lys i ørerne

Det viser sig at være det helt rigtige træk, et vendepunkt. For selv om Franciska nok har en ide om, at noget ikke er, som det bør, forestiller hun sig ikke i sin vildeste fantasi, at det er en massiv vinterdepression, der har ramt hende. 

Men efter besøget hos lægen, der screener hende ved hjælp af en standardtest for depression, men med særlig vægt på stemningsændringer i forhold til årstiderne, er diagnosen klar.

Lægen tilbyder straks antidepressiver og samtaleterapi i psykiatrien.

Piller er dog ikke noget, som tiltaler Franciska.

– Jeg havde en stærk intuition, der sagde, at jeg skulle søge dybere ned i psyken for at finde ud af, hvorfor jeg havde fået vinterdepression, og ikke bare dæmpe mine følelser med medicin, fortæller Franciska.

Hun siger ja tak til henvisningen, men beslutter også at gå en mere alternativ vej i form af vinterbadning og lysterapi. Metoder, som appellerer til hende og ikke kræver den store indsats – for eksempel kan hun sidde trygt derhjemme med en kop morgenkaffe og få lysterapi gennem ørebøffer (via et særligt headset, hvor lyset kommer ind gennem øret og rammer inde i kraniet på bagsiden af øjnene).

Følelser fra fortiden

Franciska oplever samtidig, at vinterbadningen, som hun også tidligere har dyrket, pludselig har en anderledes effekt på hendes krop.

– I starten gjorde det virkelig ondt i hele min krop, når jeg kom ned i det kolde vand, husker hun.

– Men jeg er overbevist om, at det var alle mine traumer, som kroppen prøvede at gøre mig bevidst om.

Hun oplevede dog, hvordan vandet i kombination med både samtale- og lysterapi langsomt løsnede op for depressionen. I samtalerne fandt hun ud af, at hun havde brugt motion og arbejde til at håndtere de svære følelser, blandt andet efter skilsmissen fra sin eksmand.

– I terapien blev jeg bevidst om mine traumer fra fortiden, men også at jeg har et sind, som jeg er nødt til at tage hensyn til og drage omsorg for, fortæller Franciska.

Gå i hi

Terapien lærte Franciska at turde fordybe sig i de svære følelser, og at det er okay bare at være i stedet for præstere – særligt når efterårsmørket kommer.

– Jeg lærte også mig selv at finde nydelse i den mørke tid – noget, jeg aldrig har kunnet. At glæde mig over langsomme morgener med god kaffe, at krybe ind under et varmt tæppe og at lave simreretter, der tager laaang tid, siger Franciska – som desuden erhvervede sig en hund for at tvinge sig selv ud ad døren, også på dage hvor hun ikke havde lyst til noget som helst.

I dag står hun på den anden side af vinterdepressionen. Hun har lært at balancere hvile, arbejde og træning. Men er også bevidst om, at passer hun ikke på, så begynder de dystre tanker at dominere, når mørket rammer.

Hun er blevet bedre til at leve efter årstiderne.

– Ligesom bjørne, der går i hi om vinteren, er det vigtigt at tage sig ekstra godt af sig selv i den kolde, mørke tid; at give sig selv omsorg og ro og huske, at selv den mørke tid har en afslutning, siger Franciska.

– At lyset vender tilbage, både ude i naturen og inde i sindet.