Er animalske fødevarer usunde?
Fit living

Er animalske fødevarer usunde?

Hvor (u)sundt er det at spise kød, mælk & æg?

Debatten om de animalske fødevarer kører for fuld skrue, og de bliver beskyldt for at være både kræftfremkaldende og klimabelastende. Men er det så usundt at spise kød, mælk og æg? Og er det muligt at spise kød og passe på miljøet samtidig? Få svaret her.

Af Maria Præst 10.jan.2018 Sundhed

Har du set den amerikanske dokumentar What the Health, er du måske kommet i tvivl om, hvorvidt animalske fødevarer som kød, æg og mejeriprodukter er gode for dig eller ej. Filmen præsenterer en række påstande, som at det skulle være lige så skadeligt at spise ét æg som at ryge fem cigaretter, eller at kræftrisikoen ved at spise en pølse er lige så høj som var det radioaktivt materiale. Det lyder vildt, og i kølvandet på filmens udgivelse er flere fagpersoner – både i udlandet og herhjemme – kommet på banen med kritik af filmens kilder. Dén kritik er ernæringsforsker Nina Rica Wium Geiker ved Herlev- Gentofte Hospital enig i. Ifølge hende er de animalske fødevarer tværtimod gode for os på flere måder.

“Animalske fødevarer bidrager med livsnødvendig protein og mineraler til at få celler, muskler og knogler til at fungere optimalt. Og derudover mætter protein rigtig godt,” forklarer hun.

Du kan selvfølgelig også få protein fra vegetabilske kilder som nødder, bønner og grønne grøntsager, men kvaliteten af proteinerne er ikke lige så høj.

“Proteiner i kød er mere tilpasset dig. De kommer fra muskler og skal bruges til muskler. Der er en større del af proteinet, du kan bruge direkte,” forklarer Nina Rica Wium Geiker.

LÆS OGSÅ: 39 tips fra Tænk: Så nemt er det at gøre hverdagen mere grøn

RØDE BØFFER PÅ BORDET

Ifølge hende er det især de røde bøffer, du skal gå efter.

“Proteinmæssigt er der nogenlunde det samme i de forskellige typer af kød, men de røde kødtyper er mere næringsholdige. I okse- og svinekød er der for eksempel langt flere mineraler, blandt andet jern. Derfor er det vigtigt, at du får nok af det røde kød – ellers er det svært at få nok jern. Især hvis du er kvinde og har menstruation,” fortæller hun.

Men det er ikke kun de røde kødtyper, der er fyldt med gode næringsstoffer. Æg indeholder for eksempel også samtlige aminosyrer, så du kan bruge det hele i ægget, mens fisk især indeholder omega-3-fedtsyrer, der er essentielle for hjernen og dine nervebaner. Fedtsyrerne er også vigtige i forhold til udviklingen af dine øjne og vedligeholdelse af synet, og de får blodet til at flyde lettere rundt i kroppen.

Derfor gælder det om at få lidt af det hele indenbords, når vi taler om de animalske fødevarer, for som med alle andre ting i kosten er det ikke godt, hvis du spiser for ensformigt.

“Fisk og æg indeholder de næringsstoffer, du skal have mange af. Og hvis du ønsker at skære lidt ned på dit kødindtag, så sørg hellere for at få lidt af det røde kød frem for det lyse. Du behøver bestemt ikke at spise kød hver dag, men det kræver, at du få byttet kødet ud med masser af grøntsager, så du stadig får fibre og mineraler,” fortæller Nina Rica Wium Geiker.

LÆS OGSÅ: 9 apps der gør det nemt at være grøn

KØDET ER IKKE SYNDEREN

Én af de ting, som animalske fødevarer især er blevet udskældt for, og som også er et af temaerne i What the Health, er, at de forarbejdede animalske produkter som bacon, pølser og salami skulle være kræftfremkaldende, men det er ifølge Nina Rica Wium Geiker ikke en risiko, der sidder i kødet selv.

“Røgvarer som pølser og bacon indeholder salt, nitrit og røgmolekyler, der er forbundet med øget risiko for kræft, men det er altså ikke, fordi fødevarerne er animalske, men på grund af måden de er tilberedt på. Det samme gælder røde bøffer, hvis de bliver stegt for hårdt. Det skadelige sidder ikke i kødet – det påføres ved måden, det bliver tilberedt på,” forklarer hun.

Alt i alt er der altså ikke de store ulemper ved animalske fødevarer i sig selv, men måske mere i den livsstil, der følger med.

I ernæringsforskning kan det være svært at finde frem til, hvad der driver den effekt, der ses. Er det en bestemt fødevare, et generelt spisemønster eller er det i virkeligheden den adfærd, der følger madvalgene?.

“Der er lavet forskellige undersøgelser af folks måltidsmønstre, som viser, at de personer, der har et stort kødforbrug, typisk også drikker alkohol dertil. De dyrker mindre motion og en stor del af dem ryger. Dermed er det ikke kødet i sig selv, der er den mulige synder, men den livsstil, der følger med. Det samme gælder folk, der spiser mange æg. De spiser typisk også meget lidt frugt og grønt, men vi kan jo ikke skælde ægget ud på grund af det,” slår Nina Rica Wium Geiker fast.

Men selv om de animalske fødevarer har mange ernæringsmæssige fordele, er der alternative måder at få de samme vitaminer, mineraler og næringsstoffer på. Det kræver bare lidt mere arbejde.

“Hvis du skærer de animalske fødevarer fra din kost, vil du komme til at mangle B12-vitamin, D-vitamin, jern og andre mineraler. Det vil du kunne få fra kosttilskud og grønne grøntsager, men de er ikke lige så letoptagelige i kroppen. Det er også svært at få alle aminosyrer uden æg, men det kan godt lade sig gøre. Du skal bare være virkelig dygtig til at sammensætte din kost,” mener ernæringsforskeren.

Én ting er de ernæringsmæssige konsekvenser af at spise animalske fødevarer, en anden er de miljømæssige.

KLIMAPÅVIRKNING

Kigger vi nærmere på, hvordan de animalske fødevarer påvirker vores klima, er kødproduktionen den største årsag til drivhusgasudledning i fødevareindustrien, da dyrene har brug for store mængder foder.

“Metan og lattergas er kraftige drivhusgasser, der udledes fra husdyrproduktion, men hovedsynderen er, at du skal opdyrke et landbrugsareal til foder, som ellers kunne have været natur eller afgrøder som korn eller grøntsager. Undervejs forsvinder en stor del af energien fra foderet, da den bliver brugt til at holde dyrene i live, så kun en lille del går direkte til kød, mælk og æg. Jo ældre dyrene er, inden de bliver slagtet, jo større energispild,” forklarer professor og klimaforsker ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen, og fortsætter:

“De dyr, der lever længst, er vores kvæg. Derfor sætter kvæg et større klima- og miljøaftryk end svin og fjerkræ gør. Med hensyn til fisk er der så mange forskellige typer, at det er umuligt at komme med nogle generelle retningslinjer. Men spiser du fisk, så spis fersk fisk. Så undgår du klimaomkostninger på transport og frys. Det mest klimavenlige er fjerkræ, for de lever ikke så længe. Det er måske ikke altid så godt i forhold til dyrevelfærd, men effektiv produktion er godt for klimaet. Derfor er det mest klimavenlige valg faktisk en forpint kylling fra en industriel produktion,” pointerer han. Ikke at det er på nogen måde er at anbefale!

Så selv om det røde kød ifølge ernæringsforskeren indeholder flest næringsstoffer og mineraler, er det altså ikke det mest klimavenlige valg. Og sådan er der flere dilemmaer. “Især rigtig godt oksekød fra ammekvæg, der har gået og hygget sig på en græsmærk med sin kalv lige ved siden af, har den største klimapåvirkning, mens oksekød produceret som en del af vores mælk har en lidt mindre. Og det er jo et dilemma, for vi vil gerne have naturpleje, men det er ikke den mest klima- og miljøvenlige metode.”

Vil du gerne spise det kød, du har lyst til, og passe på klimaet samtidig, har Jørgen E. Olesen ét godt råd til dig.

“I Danmark har vi gjort rigtig meget ud af at reducere vores klima- og miljøbelastning, så når du står nede i køledisken i supermarkedet og skal vælge, så vælg dansk.”

EKSPERTERNE

Nina Rica Wium Geiker er seniorforsker ved Enhed for Diætetik og Klinisk Ernæringsforskning ved Herlev-Gentofte Hospital.

Jørgen E. Olesen, professor og klimaforsker på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og tidligere medlem af FN’s klimapanel.

SÅ MEGET BELASTER KØD KLIMAET

1 KG OKSEKØD: 19,4 KG CO2

1 KG SVINEKØD: 3,6 KG CO2

1 KG KYLLINGEKØD: 3,1 KG CO2

Kilde: Etisk Råd, Landbrug & Fødevarer, DTU Fødevareinstituttet og Fødevareministeriet.


Henter...