Strik selv: Jakke med hulmønster fra Hendes Verden
Foto: Jacqueline Fluri
Hendes Verden

Strik selv: Jakke med hulmønster fra Hendes Verden

Strik selv: Jakke med hulmønster

Flot gul jakke med et smukt hulmønster.

Af Coats HP 22.feb.2016 Håndarbejde

***


Jakke med hulmønster

Str.: M/L (XL/XXL).
Mål: 119 (136) cm.
Garn: Schachenmayr Cotton Linen, 850 g gul (fv 00022) fra Coats HP.
Kvalitet: 74 % bomuld, 26 % hør. 50 g = ca. 100 meter.
Pinde: Nr. 4, 3 strømpepinde nr. 4.
Tilbehør: 3 knapper, 28 mm.
Strikkefasthed: 18 m og 26 p i glatstrikning eller hulmønster på p nr. 4 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Hulmønster: Følg diagrammet, kun retsidep er vist, på vrangsiden strikkes, som m viser, idet omslagene strikkes vrang, og de drejede m strikkes drejet vrang. Gentag 1. til 32. p.



Ryg: Slå 108 (124) m op, og strik 4 cm rib (1 r, 1 vr). Tag på sidste p ud til 109 (125) m. Strik nu glatstrikning, til arbejdet måler 56 cm. På næste p (retsiden) fordeles m således: 1 kant-m, 13 m glatstrikning, 81 (97) m hulmønster (= 5 (6) x rapporten +
den første m i rapporten), 13 m glatstrikning, 1 kant-m. Når arbejdet måler 65 cm, lukkes til ærmegab for 5 m i hver side og derefter på hver 2. p for 1 x 3, 1 x 2 og 3 x 1 m (1 x 4, 2 x 2, 4 x 1 m) = 83 (91) m. Når arbejdet måler 85 (88) cm, lukkes alle m af.


Venstre forstykke: Slå 72 (80) m op, og strik 4 cm rib (1 r, 1 vr). Fortsæt i glatstrikning, til arbejdet måler 55 cm. Nu strikkes læg således (retsiden): Strik de første 28 m på p, sæt de næste 4 m på en strømpep og de følgende 4 på en anden strømpep. Drej den anden strømpep mod højre parallelt bag den første strømpep, og læg begge foran de næste 4 m på venstre p. Strik nu 1 m fra hver af de 3 p sammen til 1 m, og gentag dette yderligere 3 gange. Sæt de næste 4 m på en strømpep og de følgende 4 på en anden strømpep. Drej den anden strømpep mod højre parallelt foran den første strømpep, og læg begge p bag de næste 4 m på venstre p. Strik igen m sammen 3 og 3. Strik p ud = 56 (64) m i alt. Strik 1 p vrang fra vrangsiden, og fortsæt med m fordelt således: 1 kant-m, 13 m glatstrikning, 41 (49) m hulmønster (= 2 x rapporten på 16 m + 1. til 9. m i rapporten (3 x rapporten + den første m i rapporten)), 1 kant-m. Når arbejdet måler 65 lukkes til ærmegab i højre side af arbejdet
som på ryggen = 43 (47) m. Når arbejdet måler 68,5 cm lukkes til hals i venstre side af arbejdet for 1 x 9 m, derefter på hver 2. p 1 x 6, 1 x 5, 1 x 3 og 1 x 1 m. Når arbejdet måler 85 (88) cm lukkes de resterende 19 (23) m af til skulder.

Højre forstykke: Strikkes som venstre forstykke, men strik lægget (fra retsiden) efter de første 20 (28) m, og fordel derefter m til hulmønster således (fra retsiden): 1 kantm, strik 9. til 16. m i rapporten, strik 2 x rapporten, strik 1. m i rapporten (3 x rapporten + den første m i rapporten), 13 m glatstrikning, 1 kant-m.

Ærme: Slå 66 (82) m op, og strik 4 cm rib. Tag på sidste p ud til 67 (83) m. Fortsæt i hulmønster med m fordelt således: 1 kantm, 4 (5) x rapporten, strik den 1. m i rapporten, 1 kant-m. Når arbejdet måler 42 (44) cm lukkes til ærmekuppel i hver side for 1 x 6 (7), derefter på hver 2. p 1 x 2 (3) m og 4 (5) x 1 m, så på hver 4. p 4 (5) x 1 m og endelig på hver 2. p 4 (5) x 1 m og 2 x 2 m. Luk de resterende 19 (25) m af. Arbejdet måler nu 57 (61) cm. Strik det andet ærme magen til.

Montering: Sy side- og skuldersømme. Sy ærmerne i. Strik ca. 124 (130) m op langs venstre forkant. Strik 3 cm rib (1 r, 1 vr). Luk af. Gør det samme langs højre forkant, men strik 2 knaphuller, når kanten måler 1,5 cm. Det første knaphul placeres ved overgangen til mønster, det andet 8 (9) cm højere oppe.

Knaphul: Luk 2 m af, på næste p slås 2 nye m op over de aflukkede. Når arbejdet måler 3 cm, lukkes alle m af. Langs halsudskæringen og forkanter strikkes ca. 117 (123) m op. Strik rib, og når kanten måler 1,5 cm, strikkes det 3. knaphul således: Strik (fra retsiden) 1 kant-m, strik 3 m, luk 2 m af, slå 2 nye m op på næste p. Når kanten måler 3 cm, lukkes alle m af. Sy knapperne i over for knaphullerne.

Se diagrammet til jakke med hulmønster her

Hendes Verden nr. 21/2009

► SE OGSÅ: Strik selv: Grå bluse med hulmønster
► SE OGSÅ: Strik selv: Flot strikket poncho med hulmønster
► SE OGSÅ: Strik selv: Rosa trøje med hulmønster

dupa

Henter...