Strik selv: Poncho i striber fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Strik selv: Poncho i striber

Strik sæsonens helt uundværlige poncho.

Af: Stine Johansen Foto: Jacqueline Fluri
31. jan. 2016 | Håndarbejde | Hendes Verden

Poncho i striber

Str.: Onesize, dame.

Mål: Længde midtfor fra halsudskæring til spids: ca. 67 cm.
Garn: Oporto, 2 bundter koksgrå og 1 bundt i hver af farverne koral, laks, oliven, beige, mint, orange og råhvid fra Wilfert's.
Kvalitet: 100 % uld. 100 g = ca. 60 meter.
Pinde: Rundp nr. 12 (80 cm).
Hæklenål: Nr. 10.
Strikkefasthed: 8 m i glat på p nr. 12 = 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Bemærk: Ponchoen strikkes således, at der strikkes med én farve ad gangen. Ved farveskift samles masker op langs enderne af den stribe, som netop er blevet strikket, mens maskerne fra samme stribe er i hvile.

Poncho i striberSlå 27 m op med koksgrå på rundp nr. 12. Strik 7 p glat, beg med vr-pinden. Sæt maskerne på en hjælpetråd. Med koralfarve samles først 5 m op langs enden af den koksgrå strikkede stribe, herefter slås 27 m op, og der sluttes af med at samle 5 m op langs den anden ende af den koksgrå stribe. Strik 7 p glat, beg med vr-pinden. Sæt maskerne fra den koralfarvede stribe på hjælpetråd. * Saml 5 m op langs enden af den stribe, som netop er blevet strikket. Herefter strikkes m fra hjælpetråden fra den forrige stribe over på rundp, og til slut samles nye 5 m op langs den anden ende af den stribe, som netop er blevet strikket. Der strikkes 7 p glat, beg med vr-pinden *, gentag fra * til *, til der i alt er strikket 14 striber (= 7 striber i hver side). Efter den koralfarvede stribe strikkes en laksefarvet, oliven, beige, koksgrå, mint, råhvid, orange, laksefarvet, oliven, beige, koral og koksgrå stribe. Bemærk! På den næstsidste og sidste stribe lukkes alle maskerne af i vr fra vr-siden.

Montering: Hæft alle ender. Med hæklenål nr. 10 og koksgrå hækles hele vejen rundt langs halskanten 1 omg fm og derefter 1 omg krebsemasker (= fm hæklet fra venstre mod højre).
Damp arb forsigtigt igennem. Hvis kanterne forneden ruller, kan de lægges i pres under et par tunge bøger eller lign.

Hendes Verden nr. 4/2010