Helena Witt, Augusta og Kasper Skak

TV 2-par skal giftes: Sådan friede Kasper til Helena

Det kom som en overraskelse for Helena, da Kasper pludselig gik på knæ for hende.

logo herognu HER&NU HN

Udover at kunne kalde sig forelskede og forældre, så har Kasper Skak og Helena Witt siden i mandags glædet sig over endnu en milepæl: de er blevet forlovet.

Artiklen fortsætter under videoen...

Her friede Kasper nemlig til Helena, der gav ham sit største ja. 

– Det er kæmpestort. Jeg har været så glad og helt høj på adrenalin siden i mandags, fortæller Helena i en historie på Instagram.

– Det har lige taget nogle dage at komme over. Jeg skulle lige fatte det. Kasper har vidst, det skulle ske i lang tid.

Til HER&NU fortæller hun, at hun blev meget overrasket over, at Kasper friede til hende.

Det skete på et hotel i Hobro – som er Kaspers barndomsby – hvor han havde arrangeret, at "Bachelor"-parret skulle overnatte, mens de fik datteren Augusta passet af Kaspers forældre.

– Han sagde simpelthen bare de sødeste ord, jeg nogensinde har hørt. Det var meget rørende, fortæller Helena i videoen.

Her kan Helena ikke lade være med at kigge på sin ring, der består af tre funklende sten.

– Ringen er simpelthen så smuk. Det er hans svigerinde, som har lavet den, og den er noget af det smukkeste, jeg nogensinde har set. Den er jeg meget glad for. Den har siddet på min finger lige siden.

Du kan se ringen herunder: