Christian Fuhlendorff og sønnen Conrad

Christian Fuhlendorff om nyt job: "Det er rart, folk kan se, det ikke kun er mig, der har en syg humor"

Christian Fuhlendorff er kun glad for, at han ikke længere er den eneste i familien, der får lov at tale til offentligheden. 

logo herognu HER&NU HN

Komiker og podcastvært Christian Fuhlendorff har kastet sig ud i et job med sin hustru Karina Feldborg. 

Karina har nemlig startet en podcast med titlen "Hr og Fru Fuhlendorff - bare mellem os", der er en podcast om det uperfekte liv mellem to, der snart har brugt halvdelen af deres liv sammen. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Ud fra titlen er det selvskrevet, at Christian er blevet en del af projektet. De sidder sammen foran et livepublikum og optager deres nye podcast hver uge, og i den forbindelse har Karina nu også et talerør til at udtale sig om sin mand offentligt, hvor det før kun har været Christian, der har brugt familiens gøren i sine shows. 

Men at rollerne er byttet om, har komikeren intet imod. Det fortalte han tirsdag aften til gallapremiere på "Spider-Man: Brand New Day". 

– Det er fedt. Jeg har altid syntes, at Karina var skidesjov, og jeg synes, det er meget rart, at folk kan se, det ikke kun er mig, der har en syg humor, så det er fint, smiler Christian, der har sin søn Conrad med i biografen. 

Podcasten er otte afsnit henne, og Christian hygger sig med at lave podcast med Karina. 

– Hun bliver bedre og bedre, og det er skidesjovt at lave, siger Christian.  

Se et glimt fra podcasten "Hr og Fru Fuhlendorff - bare mellem os" herunder: