De 4 grundmasker i hækling:
- Luftmasker, er når garnet trækkes igennem en allerede dannet løkke.
- Kædemasker, bliver dannet, ved at nålen stikkes ned i en opslagning af luftmasker og føres under arbejdsgarnet, som trækkes tilbage gennem maskeløkken og løkken, der er på nålen.
- Fastmasker, dannes ved at nålen føres ned i en maskeløkke, arbejdsgarnet trækkes tilbage gennem løkken og slås igen om nålen, og trækkes så igennem de to løkker på nålen.
- Stangmasker, der dannes, ved at garnet slås rundt om nålen, som så stikkes ned i en maskeløkke. Herefter trækkes arbejdsgarnet igennem maskeløkken, hvorefter det igen slås om nålen og trækkes igennem de sidste to løkker på nålen. Der kan udvikles mange forskellige variationer af disse grundmasker.