Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Pms

Jaja, hun har nok bare PMS. Sur og træt, hysterisk og hele tiden ved at
tude. Omverdenen forstår måske ikke helt, hvad der foregår og trækker
på skuldrene, når kvinder op til menstruationen oplever så store fysiske
og psykiske ændringer, at det kan være svært at klare hverdagen.

Nåh, det var derfor! Måske kender du følelsen af lettelse, når du efter tre dages rigtig dårligt humør, hovedpine, vild appetit og svedehedeture får din menstruation. Du var bare PMS og ikke et psykiatrisk tilfælde, klar til indlæggelse. Alligevel ærgrer du dig og er ked af det, for familien måtte stå model til et par hysteriske anfald, som giver dig dårlig samvittighed, og du orkede heller ikke venindeaftenen, fordi du bare var så træt forleden. Plus alt det andet.

Det er absolut alvor for 70 til 80 procent af kvinder i den fødedygtige/menstruerende alder, hyppigst i 30-45-årsalderen og ikke efter overgangsalderen. De oplever markante ændringer i kroppen og humøret op til menstruation. Man taler dog kun om PMS, når symptomerne påvirker ens generelle trivsel og hverdag – men som listen nedenfor antyder, behøver man ikke tilhøre de 3 til 10 procent, der har det værst, for at lide under plagsomme psykiske og fysiske forandringer i dagene op til menstruationen.

Hvad er symptomerne?

Nogle af de meget almindelige er:

  • Brystspænding
  • Hovedpine
  • Væske i kroppen
  • Led- og muskelsmerter
  • “Tung” mave og underliv
  • Ekstra kilo på badevægten (bare for at sætte prikken over i’et)
  • Mere appetit, primært efter fede og søde sager (måske forklaringen)
  • Svimmelhed
  • Hedeture

Også psykisk er symptomerne en belastning, og mange af de ramte bliver:

  • Triste
  • Irritable
  • Aggressive
  • Humørsvingende
  • Rastløse
  • Får søvnbesvær
  • Modløse

Lav en dagbog til dig selv

Fordi det er så svært at skelne almindelig træthed fra PMS-træthed, eller du ikke rigtig er klar over, hvad der gentager sig, og hvornår du har det værst, kan det være en rigtig god idé at skrive en dagbog over dine symptomer. Du får identificeret problemerne, og du kan snakke konkret med din læge om dem, så I finder en løsning. Og du bliver måske beroliget – “så ofte er det heller ikke”, “det kan jeg tackle i opløbet” eller “så må jeg lade være med at lægge de vigtige møder der”.

Din dagbog vil måske også hjælpe dig til at ændre livsstil på nogle punkter – måske mere sund mad, færre cigaretter, mindre stress via planlægning og jævnlig motion. Ny forskning i problemet siger nemlig, at det netop er sundere livsstil, følelsen af at have styr på sit liv og være god ved sig selv, der lindrer allerbedst.

Hvad er det, der sker?

Den dårlige nyhed er, at lægevidenskaben faktisk ikke er klar over, hvad der fremkalder PMS, der desuden har været tabubelagt og hånligt henkastet til kvinders let “hysteriske” personligheder – i hvert fald historisk.

En ændring er dog på vej, og problemet anerkendes i højere og højere grad på lige fod med andre psykiske lidelser. Men lige nu ved lægerne egentlig bare, at symptomerne højst sandsynligt har noget at gøre med det kvindelige kønshormon progesteron, som der er meget af hos kvinden op til menstruationen, og som påvirker centralnervesystemet.

Mange kvinder er særligt følsomme overfor dette hormon, og det er en forklaring på, hvorfor netop de får det så dårligt op til menstruation, siger lægerne videre. Symptomerne er desuden arvelige, og der er, hvilket er en helt central pointe, ingen grund til at få dårligt selvværd eller skyldfølelse over de månedlige “ture” – det er jo absolut ikke med vilje, for kroppen bestemmer, og du kan kun gøre dit bedste for at mildne ubalancerne.

Hvad kan du gøre og spise for at mindske PMS?

Motion – gerne den hårde slags, hvor pulsen virkelig kommer op, og sveden løber, f.eks. løb, spinning, hurtig svømning eller en hård tur i romaskinen eller på squashbanen kan udløse det beroligende lykkehormon, endorfin, der kan hjælpe meget på tilstanden. Men al motion er gavnlig, også for at bryde tilstanden af lede ved sig selv og dårligt humør.

Kaffe, alkohol og mange cigaretter er en rigtig dårlig cocktail op til menstruationen – vand, luft og god, grøn og fedtfattig mad er meget bedre, hvis du vil undgå de medicinske løsninger.

Almindelige smertestillere som Panodil og Pamol er o.k. at tage for underlivssmerterne, og på markedet findes der også mange naturmidler, B- og D-vitaminer, vanddrivende medicin og magnesium, som siges at kunne hjælpe. Her har der ikke været bevist markante fordele, men ikke desto mindre erfarer mange kvinder, at det gavner.

Hvis du bliver egentlig depressiv, får selvmordstanker eller får meget svært ved at fungere i hverdagen i PMS-periden, så er det en god idé at besøge lægen. Flere og flere læger anerkender problemet i så høj grad, at de gerne vil hjælpe med f.eks. p-piller eller lykkepiller.

Indkøbsliste – de gode og de grimme:

De gode

  • Kost med grønt, fuldkorn, proteinholdigt grønt som bønner, linser og ærter og fibre.
  • Begræns dyrisk protein, men spis f.eks. fisk, fjerkræ, lam, surmælksprodukter.
  • Kosttilskud – gode vitaminer og mineraler, kalk, D- og E-vitamin, magnesium og B-vitamin.

De grimme

  • Sukker, salt, sort te, chokolade og lakrids.
  • Tobak.
  • Rødt kød.
  • Margarine.
  • Spinat, rabarber og mad med meget oxalsyre. 
Se, hvad vi ellers skriver om: Søvn, Træning, Sund livsstil, Sex og Menstruation