Billede 1 - BlogSplash Releaseparty 15/05/2015Foto: Janus Nielsen
BlogSplash Releaseparty 15/05/2015Foto: Janus Nielsen

Afslører familieforøgelse: Nu er familien fuldendt

Line Sofie og hendes mand har givet deres børn den ultimative overraskelse.

Line Sofie Petersen var kun 18 år, da hun i 2009 vandt 'Paradise Hotel'. Siden har man kunnet følge hendes liv på Instagram, hvor hun i dag viser glimt af det, hun beskriver som sit uperfekte liv.

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Henrik Møllgaard fortæller om at undvære familien under OL.

Det virker dog ret perfekt for Line Sofie, som sidste år blev gift med sin kæreste gennem 13 år, Chris. Sammen har de børnene Ellie og Victor, men nu afslører Line Sofie på Instagram, at der manglede én ting eller rettere sagt et familiemedlem.

I weekenden har de nemlig budt deres nye hund, Pablo, velkommen.

- Vi har holdt på en kæmpe stor hemmelighed. I går (lørdag, red.) bød vi vores nyeste familiemedlem velkommen, og vi er helt solgt. Han er en dværg gravhund og hedder Pablo, skriver Line Sofie til en video, hvor de får hunden hjem.

I første omgang vidste børnene dog ikke noget om familieforøgelsen, og Line Sofie har også delt en video af deres første møde med hunden.

- Får helt våde øjne af at se videoen og deres reaktion - de er helt mundlamme. Victor sagde "Jeg blev helt rørt og prøvede ikke at græde". Ej men altså!!!! Familien er nu fuldendt, fastslår Line Sofie.

Se de to søde videoer, hvor de først byder hunden velkommen og efterfølgende overrasker børnene, som slet ikke ved noget, før de møder deres nye familiemedlem: