Foto: Janus Nielsen
Foto: Janus Nielsen

Anna Due: Jeg savner ikke en kæreste

'Paradise'-baben har næsten altid haft en kæreste, men nu nyder hun single-statussen.

Det kan være hårdt at blive alene, når man længe har været i et forhold med en kæreste. Men sådan forholder det sig ikke med det tidligere 'Paradise'-par Anna Due og Martin 'Ham den gamle' Hjort.

Parret har nu boet fra hinanden et stykke tid, og selvom Anna stort set altid har været i forhold, så savner hun ikke at have en kæreste.

- Jeg har været single i lidt over fire måneder. Og nu når jeg tænker tilbage, så har jeg faktisk næsten altid haft en kæreste – eller en puttepartner, som Martin og jeg for eksempel var, da vi kom hjem fra Mexico, forklarer Anna på sin blog.

- Da jeg var 19 år blev jeg kærester med én og to måneder efter, at vi havde slået op, rejste jeg jo så til Mexico. Da jeg kom hjem fik Martin og jeg noget kørende, og det havde vi så i lang tid. Så det er først nu, at jeg sådan virkelig er blevet fri på markedet.

LÆS OGSÅ: Anna Due: Savner jeg Martin?

Elsker at være single

Selvom Anna efter en årrække endelig er blevet fri på markedet, betyder det dog ikke, at hun nu søger efter en kæreste. Hun nyder nemlig single-livet.

- Jeg savner ikke at have en kæreste. Faktisk så nyder jeg det i fulde drag. Det er rigtig rart bare at kunne være sig selv. Der er ingen jalousi, ingen skænderier, ingenting! Hold nu op, hvor jeg elsker det, slutter Anna.

Anna har også tidligere fortalt Realityportalen.dk, at hun var godt træt af mænd, så mon ikke der går lidt tid, før hun igen finder sig en kæreste.

LÆS OGSÅ: Anna Due slår fast: Det pisser mig af

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.