Champagnedrengen indtager skolebænken

Mads Dinesen bliver HHX-studerende på Niels Brock.

Besiddelse af stoffer, dokumentfalsk og bedrageri er blandt nogle af de forhold, som Mads Dinesen er blevet sigtet for. Men den kriminelle fortid har han lagt bag sig, og i stedet starter han på Niels Brock som HHX-studerende, afslører han på sin Facebook-profil.

- Så har jeg været til samtale på Niels Brock og overbevist dem om, at det er på tide, jeg får færdiggjort min gymnasiale uddannelse. HHX-studerende fra på mandag, skriver Mads Dinesen.

LÆS OGSÅ: Mads Dinesen: Bryder sig ikke om konceptet "julegaver"

Fortsætter med sine projekter

Selvom der nu skal bruges tid med bøger på skolebænken, så betyder det ikke, at champagnedrengen lægger sine forretningsmæssige projekter væk, fortæller han til Se & Hør.

Et af Mads Dinesens projekter er, at han sælger områder med poppeltræer i Tyrkiet. Det er meningen, at træerne senere skal bruges til biobrændsel, og derfor ser det ikke ud til, at han kommer til at lide nød, mens han er på SU.

- Det (champagne og kaviar, red.) burde der stadig være råd til, siger Mads Dinesen til Se & Hør.

LÆS OGSÅ: De vandt til årets 'Zulu Awards'

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.