'De unge mødre'-Maria jubler: Er blevet optaget på drømmeuddannelsen
Maria Sebens er blevet optaget på drømmeuddannelsen, hvor hun starter til august.
'De unge mødre'-deltageren Maria Sebens har svært ved at få armene ned. Hun har nemlig netop fået at vide, at hun er blevet optaget på sit drømmestudie som pædagogisk assistent.
- Jeg har det fantastisk med at været kommet ind, da det var anden gang jeg søgte, så det er super skønt. Grunden til jeg vil være pædagog, er selvfølgelig, at jeg kan lide børn. Men jeg kan også godt lide at kreativ, fortæller Maria Sebens, der samtidig gør klart, at hun i starten drømte om noget helt andet.
- Jeg vil godt indrømme, at det ikke er den første drømmeuddannelse, men det er alligevel en drømmeuddannelse. Min første drømmeuddannelse var at være i store supermarkeder som Bilka, Føtex eller Kvickly.
LÆS OGSÅ: Ung mor afslører: Graviditet fik mig fyret
Vil have tid til familien
Selvom Maria Sebens drømmeuddannelse var at stå i et stort supermarked, har hun valgt at prioritere familielivet højere, da et job i detailbranchen oftest er forbundet med skæve arbejdstider.
- På baggrund af arbejdstiderne vil jeg ikke arbejde i et supermarked, da det vil gå ud over min familie. Og jeg egner mig nok ikke til at sidde på et kontor dag ud og dag ind. Jeg ved godt, at det kan lade sig gøre, men så vil jeg hellere være pædagog.
'De unge mødre'-deltageren har da også en klar idé om, hvilken form for pædagog hun gerne vil være. Samtidig vil hun gerne arbejde et sted, hvor hun kan få lov at være aktiv med børnene.
- Jeg vil rigtig gerne arbejde med børn i en SFO, klub eller på et fritidshjem. Jeg ved godt, at man skal igennem de forskellige stadier af børn, men jeg drømmer om at arbejde med de store børn, hvor man kan være aktiv og kreativ med dem, slutter hun.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Ung mor har fundet kærligheden
LÆS OGSÅ: CHOK: ‘De unge mødre’-par er blevet skilt
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.