'De unge mødre'-Martinna: Folk misforstår mig

Den unge mor vil gerne tabe sig, men hun vil ikke have folk til at få det forkerte indtryk.

I sidste uge stod Martinna Petersen fra 'De unge mødre' ærligt frem og fortalte, at hun ville tage kampen op mod de kilo, som hun tog på under sin sidste graviditet, så hun igen kan blive tilfreds med sin egen krop. Det har fået mange folk til at skrive til hende, og det er hun glad for, men der er én ting, hun gerne vil slå fast.

- Jeg er dog lidt ked af, hvis jeg har givet jer et indtryk af, at jeg går meget op i tallet på vægten. For det er langt fra min mening. Jeg kan godt forstå, hvis det måske virker sådan, da jeg jo har skrevet meget om min vægt herinde (på bloggen, red.). Grunden til at jeg gerne vil tabe mig de her 10 kg, er fordi at jeg tydeligt husker, hvordan jeg havde det med mig selv, da jeg vejede 10 kg mindre, end jeg gør nu, skriver hun på sin blog og fortsætter:

- Jeg havde det nemlig rigtig godt i min krop, og jeg følte mig slet ikke begrænset på samme måde, som jeg gør nu. Derfor formoder jeg også, at jeg højest sandsynligt vil få det på samme måde med min krop, når jeg igen har nået min før graviditetsvægt. Men I må ikke tro, at det handler så meget om tallet på vægten! Den følelse af glæde og tilpashed i kroppen kan ligeså vel komme, når jeg har smidt 3 eller 6 kg.

LÆS OGSÅ: Martinna vil ændre livsstil: Så meget vejer jeg

Martinnas overordnede mål er altså at være tilfreds med sig selv. Derfor ser hun heller ikke sin nye livsstil som en kur, men hun forsøger at lægge nogle af sine dårlige vaner på hylden. Og indtil videre har det båret frugt for Martinna, som på den første uge har tabt sig 2,1 kilo.

- Det meste er væske, I know, men det føles virkelig godt, da jeg virkelig kan se en tydelig forandring i spejlet. Jeg er ikke længere så oppustet, og jeg føler mig meget bedre tilpas. Jeg er virkelig glad for min beslutning, og det føles bare så pisse godt altså, fastslår hun.

SE BILLEDET: Diddes nye kæreste står frem

LÆS OGSÅ: Linse: Jeg er lidt af en superhelt

I videoen herunder kan du høre Martinna fortælle om, hvorfor familien er så vigtig for hende:

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Martinna: Vi står uden bolig

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.