Didde hylder afdøde ven: En stor mand med et stort hjerte
'Familien fra Bryggen'-stjernen er, som veninden Linse, også i sorg over tabet af vennen.
I går fortalte en knust Linse Kessler, at hendes bedste ven var gået bort efter at være blevet skudt i lørdags i sit hjem.
Også 'Familien fra Bryggen'-veninden Didde Skjelmose har haft et nært venskab med den dræbte, og hun tilslutter sig Linses store sorg over den frygtelige hændelse.
- Onkel Jurgen, som vi kaldte ham, var sindssyg gode venner med Linse, og det gjorde, at jeg også fik et nært venskab med ham de sidste 16-17 år. Det er et stort tab, at vi har mistet ham, da han var et fantastisk godt menneske. Han er faktisk en af de mennesker, som jeg har respekteret aller mest, forklarer Didde til Realityportalen.dk og fortsætter:
- Onkel Jurgen var en stor bodybuilder-type, og mange kunne tage fejl af ham. Men lige så stor en krop, han havde, lige så stort et hjerte havde han også. Når man var sammen med ham, kunne man ikke være sur eller trist. Han var en glad dreng, som altid var positiv og fik én til at grine. Han havde virkelig en personlighed, som man ville ønske, man selv havde.
LÆS OGSÅ: Knust Linse efter drab på vennen: Det er så frygteligt
Altid klar med en hjælpende hånd
Didde var forfærdet, da hun igår hørte, at Jurgen var gået bort. Hun har altid set ham som en mand, der kunne klare det meste, og derfor kom det ekstra meget bag på hende, at han måtte lade livet.
- Hans udseende kunne jo godt virke lidt skræmmende, men lige så snart, du kiggede ham i øjnene, så vidste du bare, at han var en rar fyr. Han var altid klar med en hjælpende hånd - uanset hvad, forklarer Didde og tilføjer:
- Jeg ville ønske, at mange mennesker var som ham. Han var der bare 100 procent for én. Selv efter jeg flyttede til Jylland, vidste jeg bare, at jeg kunne ringe til ham, hvis der var noget, og så ville han være der efter tre timer.
Didde afslutter med at fortælle, at hun føler meget med Linse og resten af hendes familie, da hun ved, at især veninden var meget nær med den dræbte. Derudover kondolerer hun til den dræbtes familie og sender dem alle sine tanker.
Nedenfor kan du se et billede af Linse og vennen, da han stadig levede:
LÆS OGSÅ: Linse i chok: Hvem har slået min kammerat ihjel?
LÆS OGSÅ: Linse om Moppers begravelse: Måske ikke helt lovligt
LÆS OGSÅ: Linse: Hold nu kæft, hvor vi savner Mopper
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.