DRAMA i 'De unge mødre': Vi bliver aldrig venner igen

Luften er iskold mellem de to tidligere veninder fra 'De unge mødre'.

Melissa Nethe Ploug og Julie Boraso Heinesen har ikke været på talefod det meste af i år, og sådan kommer det heller ikke til at være i den nærmeste fremtid. De to piger kom ellers tidligere godt ud af det sammen, men de tider er slut nu.

- Det er korrekt, at Julie og jeg tidligere på året valgte at afbryde vores korte venskab. Dette bygger på nogle personlige hændelser, fortæller Melissa til Realityportalen.dk uden at uddybe, hvilke hændelser der er tale om.

Også Julie bekræfter det iskolde forhold mellem de to unge mødre.

- Ja, vi er uvenner, og det har vi været længe, bekræfter Julie.

LÆS OGSÅ: DRAMA: Iskold luft mellem to unge mødre

Dramaet fortsætter

Men uvenskabet har angiveligt rødder i en tidligere sag, hvor Julie blev uvenner med en anden deltager, Victoria, da hun blev kærester med Julies eks-kæreste Sonny, der er far til Julies datter.

Victoria fortalte Melissa om sit nye forhold, og det viderefortalte hun så til Julie, som ikke kendte til Victoria og Sonnys forhold. Men da Julie og Victoria igen kom på talefod, skete det modsatte i forholdet til Melissa.

- Da Victoria og jeg fik snakket tingene igennem, spurgte jeg hende om, hvorfor hun syntes, det var vigtigere at fortælle det til Melissa før mig. Så konfronterede Victoria Melissa med det, da hun havde sagt det til Melissa i fortrolighed - og derefter gik det hele galt, siger Julie.

Melissa ønsker dog ikke at starte en mudderkastning mellem de to unge mødre.

- Julie og jeg er to vidt forskellige mennesker, og det skal der være plads til - heldigvis. Jeg ønsker ikke at gå i dybden med grundene til vores uvenskab, da dette er mellem mig og Julie, slår hun fast.

LÆS OGSÅ: Ung mor fortryder utroskab

Bliver aldrig venner igen

Selv om Melissa ikke ønsker at kommentere yderligere på grunden til uvenskabet, så ligger én ting helt fast:

- Jeg kan dog sige, at vores forhold forbliver uændret i fremtiden, slår Melissa fast.

Og det er noget, der passer Julie helt fint.

- Jeg er ret sikker på, at vi aldrig kommer på talefod igen, lyder det fra hende.

Se flere billeder af de to i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Trekantsdrama i ‘De unge mødre’

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.