Endnu en paradiso bliver mørkhåret
Amanda er den anden 'Paradise'-pige, som har måttet farve sit hår efter hjemkomsten fra Mexico og solens varme. se de nye lokker i artiklen.
En masse sol og lyst hår er ikke den bedste kombination, har Laura måttet erkende, og nu følger Amanda trop.
- Jeg har skiftet de lyse lokker ud med sort, fordi mit hår var meget skadet, da det simpelthen ikke kan tåle at være lyst, og efter varmen i Mexico var det helt ødelagt, siger Amanda til Realityportalen.dk og tilføjer:
- Jeg valgte at farve det mørkt, så det kan blive sundt igen. Lyst hår vil altid se mere tyndt ud end mørkt hår, så med mørkt hår kunne jeg få det klippet helt kort og lade mit hår gro ud igen. Jeg bruger clips hair-extensions nu, siger hun.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe skifter hårpragten ud
Blandede reaktioner
Amanda fortæller, at hun altid har været mørkhåret, og derfor var hun ikke betænksom for at farve det mørkt. Det mørke hår er en del af hendes identitet, som hun udtrykker det. Alligevel har de andre 'Paradise'-deltagere haft svært ved at vænne sig til hendes nye look.
- Dem jeg har snakket med fra 'Paradise' siger, at de synes, det er pænt, men at det er lidt sjovt, når jeg jo for dem er blondine. Så folk skal lige vænne sig til det. Alle dem, som har kendt mig, før jeg tog af sted til Mexico, siger, at jeg helt klart er pænest med sort hår. Henrik mener også, at det er pænest, som det er nu, fortæller hun.
Men de mange fans, som Amanda har fået under sin deltagelse i 'Paradise Hotel' er ikke enige.
- Til gengæld er mine fans ikke ret glade for min forvandling. De fleste fans så helst, at det blev lyst igen. Men jeg skal ikke have det lyst igen. Nu skal det forblive mørkt, for ellers tror jeg, at det falder af.
LÆS OGSÅ: Færre ser 'Paradise Hotel'
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.