’Familien fra Bryggen’ er årets realityprogram 2013

Læserne har for andet år i træk stemt ’Familien fra Bryggen’ ind på førstepladsen som årets realityprogram.

2013 har været et år med masser af fantastiske realityprogrammer, og vi har igen i år bedt vores læsere om at stemme på deres favorit. Med 28 procent af stemmerne, er det igen ’Familien fra Bryggen’, som snupper titlen foran ’Big Business på Vestegnen’ og ’Paradise Hotel’. Og den skønne familie fra Bryggen tager bestemt ikke titlen for givet.

-Hvor er det FEDT, jubler Linse til Realityportalen.dk, og uddyber:

-Vi er herre-stolte over at vinde for andet år i træk. Det er så stort og sejt, og det er bestemt ikke noget, vi tager for givet! Der har været mange gode programmer i år så det er vi alle virkelig stolte over.

LÆS OGSÅ: 'Familien fra Bryggen' vinder endnu en pris

’Vi er stadig bare os selv’

Der kan ikke herske nogen tvivl om, at pigerne fra Bryggen går varmt ind i hjertet hos de danske seere, og programmet er da også et af de mest sete på TV3.

'Vi er sgu stadig bare os selv, og det tror jeg at folk kan relatere sig til', fortæller Linse (Foto: TV3)
'Vi er sgu stadig bare os selv, og det tror jeg at folk kan relatere sig til', fortæller Linse (Foto: TV3)

-Vi er jo bare os selv på skærmen, og det tror jeg, at seerne kan mærke. Og så tror jeg, at folk kan relatere sig til os, når de ser programmet, også selvom vi er lidt skøre indimellem, forklarer Linse.

Og netop seernes støtte er en af de ting, som får Linse, Mopper, Didde og Geggo til at blive ved.

-Vi synes selvfølgelig, at det er pisse sjovt, men det er virkelig også hårdt arbejde at lave et TV-program. Det er lange dage med mange timers optagelse, men så er det jo fedt at mærke folks kærlighed og varme. En million knus til alle de søde og dejlige mennesker, lyder det fra Brygge-familien.

LÆS OGSÅ: Geggo: Mopper er min bedste ven

En ny sæson

Spørgsmålet er, om ’Familien fra Bryggen’ vender tilbage til TV3 til foråret. TV3 har endnu ikke offentliggjort programmet for foråret, og Linse selv er også meget hemmelighedsfuld.

-Hmm, mon ikke vi kan sige, at folk skal tænde for TV3 i slutningen af januar i det nye år, afslutter hun.

LÆS OGSÅ: Se Linse og Geggo's yndlingstatovering

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.