'Gift ved første blik'-par: Det skete der på bryllupsnatten

Martin og Birgitte fra 'Gift ved første blik' løfter nu sløret for, hvad der skete på deres første nat som mand og kone

Der var amoriner i luften, da 59-årige Martin Dam Asholm og 52-årige Birgitte Michéle Nielsen sagde ja til hinanden i andet afsnit af DR-programmet 'Gift ved første blik', der løb over skærmen torsdag aftes. De kunne faktisk slet ikke holde fingrene fra hinanden, da ringene først var sat på.

Men glæden var kort, for i slutningen af afsnittet fortæller en frustreret Martin, at Birgitte slet ikke vil med på den planlagte bryllupsrejse til Venedig. Det har fået flere til at spekulere på, om det skyldes noget, der skete i løbet af parrets første nat sammen.

- Folk sidder nok derude og tror, det var på grund af noget, der skete på bryllupsnatten. Men faktisk skete der ikke noget. Vi snakkede, til vi faldt i søvn, og så kyssede vi først hinanden om morgenen igen, fortæller Birgitte til Billed Bladet og afviser dermed spekulationerne. Det var først dagen efter brylluppet, at det gik op for Birgitte, at parret i virkeligheden er meget forskellige, og det fik hende til at trykke på bremsen. Om Birgitte rent faktisk bliver hjemme eller alligevel tager med på bryllupsrejse til Venedig, finder vi først ud af, når næste afsnit af "Gift ved første blik" sendes i næste uge. LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-par ses stadigvæk LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-par: Sådan gik bryllupsnatten Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.