Gunnvør: Sådan er mit forhold til de andre 'Forsidefruer'

Det er først og fremmest et professionelt forhold, Gunnvør har til de andre 'Forsidefruer'.

Bølgerne går til tider højt, når Janni Ree, Amalie Szigethy, Sarah Louise Christiansen, Jackie Navarro, Gunnvør Dalsgaard og Tina Lund tørner frem på skærmen i ‘Forsidefruer’ på TV3.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise afslører: Derfor er jeg med i den nye sæson af ‘Forsidefruer’

Engang imellem kan man blive i tvivl om, hvorvidt kvinderne overhovedet kan sammen, når kameraerne er slukkede. Det tyder alting på, at de godt kan, men ikke meget peger i retning af, at de er hinandens ægte veninder.

- Jeg vil sige, at mit forhold til de andre først og fremmest er professionelt. Jeg synes, at de er sjove at være sammen med, når vi optager, men derudover ses jeg ikke rigtigt med dem. Vi har alle sammen travlt, og jeg har jo min egen gruppe af tætte veninder, så jeg har simpelthen ikke tid til det, siger Gunnvør og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Efter beskyldninger om overgreb: Frederik melder Fie til politiet

- Vi ses jo også rigeligt, når vi optager. Det er hyggeligt at ses, når det er, men det er også hyggeligt at gå hjem bagefter.

Det er dog ikke, fordi Gunnvør har et problem med de fem andre 'Forsidefruer', at de ikke ses privat. Og stemningen er da som regel også god, når de seks kvinder er på optagelse sammen.

- Det skal jo også være tåleligt. Det ville jo være frygteligt at tage på arbejde, hvis der er dårlig stemning, siger hun.

'Forsidefruer' sendes på TV3 om torsdagen fra den 30. august.

LÆS OGSÅ: Tidligere paradiso og kone svines til på nettet

LÆS OGSÅ: Princess Natascha afslører: Dét skal min søn hedde