Hoftevridende sang-latina dømt som tyv

Sangerinden Shakira er fundet skyldig i at kopiere en allerede udgivet sang fra 90'erne til sit monsterhit "Loca."

Sangerinden Shakira er den mest fulgte person i verden på Facebook, men der er særligt én person, der holder ekstra skarpt øje med hende. Sangeren Roman Arias Vasquez har nemlig fået medhold i, at sangkollegaen Shakira har kopieret hans nummer "Loca Con Su Tiguere" til sit eget kæmpehit "Loca."

Dommeren Alvin Hellerstein fra retten i Manhattan, New York, har vurderet, at Shakiras "Loca" indeholder en "væsentligt kopiering" af "Loca Con Su Tiguere," skriver The Huffington Post.

LÆS OGSÅ: Beyoncés mor: Min datters ægteskab fejler ikke noget

Kædehandling af tyveri

Men faktisk er det en kædehandling af tyveri, der er fundet sted, vurderer dommeren. Oprindeligt lavede Arias nummeret i slut 90'erne, men i 2007 stjal rapperen El Cata så ifølge dommen nummeret. I 2010 lavede Shakira så sin version af, hvad hun troede var El Catas nummer med "Loca."

- Der er ingen tvivl om, at Shakiras version af sangen er baseret på El Catas version. Og eftersom El Cata har kopieret sangen fra Arias, er Shakiras version af sangen en indirekte kopi af den originale sang fra Arias, lyder det blandt andet i dommen.

Shakira nåede med "Loca" toppen af den latinamerikanske Billboard-liste og har efter sigende solgt mere end fem millioner eksemplarer på verdensplan.

Ifølge The Hollywood Reporter er datterselskaber af pladeselskabet Sony ansvarlige for udgivelsen af Shakiras sang, og derfor er selskabet også ansvarlige for de konsekvenser, kopieringen har. Det vil dog først senere blive specificeret, hvad konsekvenserne er.

LÆS OGSÅ: Beynoncés mor: Min datters ægteskab har det godt

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.