HOT NEWS: 'Paradise'-deltager optaget på universitetet
Husker du Line Nørgaard Nielsen fra sæson 6, 7 og 'Paradise'-reunion? Læs her, hvordan det går med den blonde skønhed.
Hele tre sæsoner har Line Nørgaard Nielsen indtaget skærmen, når der er blevet vist 'Paradise Hotel'. Sidst var det i 2012, hvor hun deltog i 'Paradise Hotel Reunion'.
Sidenhen er det ikke reality, der har fyldt Lines hverdag. Hun har taget en HF-uddannelse, fået job i Tommy Hilfiger, og så er hun netop kommet ind på universitetet.
- Jeg er blevet optaget på Roskilde Universitet, hvor jeg skal læse den humanistisk-teknologiske bacheloruddannelse her fra 1. september. Så det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg har dog ikke en skabelon til min fremtid ud fra min kommende uddannelse, afslører Line og fortsætter:
- Som det ser ud lige nu, vil jeg gerne tage min bacheloruddannelse, en kandidat efterfølgende, og så må vi se, hvor det fører mig hen. Jeg har rigtig høje ambitioner, og der er en million ting, jeg gerne vil lave og arbejde med, så jeg prøver at stræbe efter det, jeg er god til og godt kan lide.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-par er sammen igen
En travl hverdag
Når Line ikke er på skolebænken, er det dog ikke, fordi hun skal slappe af. Reality-baben har nemlig nok at se til.
- Jeg bruger rigtig meget af min tid på venner, veninder og min familie. Og så i Tommy Hilfiger, som jeg stadig bliver og arbejder i, selvom jeg starter på studie. Festerne er simpelthen for gode til, at jeg kan stoppe , griner Line og tilføjer:
- Mit kærlighedsliv er til gengæld ret stille. Jeg har ingen planer om at nøjes, da jeg er en af de der håbløs romantikere, som vil have kærlighed til op over begge ører. Men jeg er sikker på, at der nok skal dukke en sød fyr op til mig en dag.
Se alle billederne af Line øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: Husker du Line fra ‘Paradise Hotel’? Det laver hun i dag
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser