Husker du 'De unge mødre'-Lines musikvideo?

Line fra 'De unge mødre' håbede at slå igennem på musikscenen, og hun nåede også at indspille en musikvideo. Men nu har hun fået andre drømme.

Det var ikke drømme den unge mor Line De Laurent, dengang Line Hansen, manglede, da hun deltog i 'De unge mødre'. Hun drømte om et liv i rampelyset og forsøgte sig både som model og sangerinde. Hun endte dog med at blive mest kendt for sine ovnkartofler.

Line var ikke den eneste, der så hendes musikalske talent, og vennerne med bandet 'ReInfected' ville gerne have hende med på deres nummer 'Tonight', som der også skulle indspilles en musikvideo til.

LÆS OGSÅ: Kærligheden brast for ‘De unge mødre’-Nanna

Line, som brugte kunstnernavnet Line Capella, havde lånt et diskotek til optagelserne, og 50 af hendes venner og bekendte havde sagt ja til at komme og agere dansere og statister. Men de færreste kunne overholde aftalen, og der var ikke engang 15, der dukkede op. Det begrænsede fremmøde var heldigvis ikke noget problem, og den færdige musikvideo kan du se nederst i artiklen.

I dag har Line lagt musikken på hylden.

- Jeg har ingen drømme indenfor musikbranchen. Det var en sjov oplevelse (at indspille musikvideoen, red.), men ikke min interesse, fortæller Line til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Louise Brylle viser maven frem: Sådan går graviditeten

Line, som nu er mor til to, har taget en uddannelse som negletekniker og bruger sin evner på hobbyplan, men hun håber at kunne komme til at leve af det.

- Jeg drømmer om en dag at blive selvstændig - enten med egen skønhedsklinik eller noget modetøj og accesories, fortæller Line.

Se hendes musikvideo her - og se det legendariske klip fra 'De unge mødre' med Lines ovnkartofler nedenunder musikvideoen.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-par er gået fra hinanden efter ni år

LÆS OGSÅ: Kaare Sand: ‘De unge mødre’ er alle helte

LÆS OGSÅ: Udskældt ‘De unge mødre’-deltager vender tilbage

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.