Lasse om ’Robinson’-exit: Jeg havde ikke set den komme

Så blev det Lasses tur til at forlade 'Robinson Ekspeditionen'.

Så blev der splittet endnu et par i ’Robinson Ekspeditionen’, og det blev deltageren Lasses tur til at forlade øen og sin kæreste Nicole.

- Det var super ærgerligt at ryge ud. Men det er et spil, og det var jeg opmærksom på, fortæller Lasse til Realityportalen.dk.

Mark om ‘Robinson’-exit: Jeg var alene mod Gøtte og Stefan

Står ved sine valg

Lasse og Nicole var et af de to eneste par, der fortsat havde hinanden i ekspeditionen, og han er taknemmelig for at have haft så lang tid ekspeditionen sammen med sin kæreste.

- Det var virkelig hårdt at skulle forlade Nicole. Men jeg tog det med oprejst pande og glædede mig bare over, at vi allerede havde oplevet og udrettet så meget sammen, forklarer Lasse, der dog alligevel indrømmer, at han ikke havde set sit exit komme.

- Jeg havde slet ikke troet, at det var mig, der skulle ryge. Men set i bagspejlet er der ikke noget, jeg ville have gjort anderledes. Man træffer nogle valg, og det kan føre til uventede drejninger, som man alligevel ikke havde set komme, slår Lasse fast.

Nu er ægteparret Gøtte og Stefan det eneste par, der fortsat kæmper side om side i årets ’Robinson Ekspedition’.

Du kan se- eller gense Lasses exit herunder:

LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv: Arrig Mark forvist fra øen

LÆS OGSÅ: SMUGKIG på ’Robinson’: Åh nej: Bygger lejr på myretue

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.