Mopper, Familien Fra Bryggen
Foto: Janus Nielsen
Mopper, Familien Fra Bryggen Foto: Janus Nielsen

Linse: Nu sætter vi Moppers lejlighed til salg

Moppers lejlighed er tømt, renoveret og klar til nye beboere.

Siden 'Familien fra Bryggens' overhoved Ann Patricia 'Mopper' Christiansen gik bort sidste vinter, har Linse og Mikkel Kessler været igang med at rydde morens lejlighed på Islands Brygge.

Det har bestemt ikke været nemt for de to, men nu fortæller Linse, at lejligheden er blevet klar til nye beboere.

- Moppers lejlighed er nu tømt og helt renoveret. Den var ikke så pæn før, men den er blevet super flot, så nu er den klar til at blive solgt. Det har taget rigtig lang tid at tømme den, for vi ikke har været så gode til at tage hen og pakke det hele sammen, men nu er det overstået, fortæller Linse, der stadigvæk har Moppers urne hjemme hos sig selv.

TAG TESTEN: Hvilken ‘Familien fra Bryggen’-stjerne er du?

- Jeg har ikke travlt med at holde bisættelsen. Det kan også godt være, at hun bare bliver hjemme hos mig. Jeg må se, hvad jeg føler for, forklarer hun og tilføjer, at hun stadig sørger over Mopper, men at det hele går lidt bedre nu.

- Både Geggo og jeg er nået længere i sorgen, men Geggo er stadigvæk ikke lige så langt, som jeg er. Hun kan for eksempel stadigvæk ikke lide at se videoer af Mopper, hvor jeg selv ser videoer af hende hver eneste dag. Det har jeg brug for, og man bearbejder jo sorgen forskelligt.

LÆS OGSÅ: Linse trækker stikket: Vil have pause fra 'Familien fra Bryggen'

LÆS OGSÅ: Linse: Vi tager pis på Mopper, når hendes aske skal spredes

LÆS OGSÅ: Efter Moppers død: Bryggen græder stadig

LÆS OGSÅ: Så stor er ‘Familien fra Bryggen’ i virkeligheden

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.