Malte: Jeg SKAL giftes med Nadia

Malte Castro fra dette års 'Paradise Hotel' er ikke i tvivl om, at han en dag skal giftes med kæresten Nadia.

Planerne for den nærmeste fremtid er lagt for det meget forelskede 'Paradise'-par Malte og Nadia. Til november flytter de sammen i Glostrup, Nadia starter på laborantuddannelsen til januar, og Malte skal læse nogle suppleringsfag for senere at søge ind på journalistuddannelsen. Men Malte er heller ikke bange for at tale om den fremtid, der ligger længere fremme.

- Jeg SKAL giftes med Nadia, når tiden er den rette. Jeg ved, det er hende, jeg vil være sammen med og have børn med. Jeg kunne ikke forestille mig nogen anden at dele resten af mit liv med. Jeg elsker hende overalt på jorden, siger Malte til Realityportalen.dk.

Malte er helt sikker i sin sag; de to skal giftes, når tiden er den rette. Første skridt på vejen er at flytte sammen, hvor de også medbringer deres lille fælles hund.

- Vores lille hund agerer lige nu som vores baby, griner Malte, som heller ikke afviser, at børn bliver en realitet, når begge er færdige med deres uddannelser.

LÆS OGSÅ: ‘For lækker til love’-Rikke: En sæson med chokerende dates

For altid

Parret er meget forelsket i hinanden. (Foto: Privat)

Malte fortæller også, at han af flere omgange har forklaret Nadia, at hun hænger på ham for altid. Noget han også mener, at hun bestemt ikke har noget imod.

- Jeg håber og tror på, at vores kærlighed til hinanden vil være lige så stor og fantastisk om 20 år, som den er nu. Jeg har i hvert fald fortalt hende, at hun hænger på mig for altid. Jeg har aldrig følt noget være så rigtigt. Og jeg ved, hun har det på samme måde, siger Malte glad.

Og alt tyder på, at Nadia har det på præcis samme måde. I TV3 onlineserie 'Spotlight' møder vi i episode 3 netop Nadia og Malte, hvor Nadia også bekræfter, at hun har tænkt sig at være sammen med Malte for evigt og altid. Se det søde kærestepar i episode 3 herunder:

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Nadia: Tilbage på skolebænken

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.