Mascha og Jarlov (Foto: Klaus Bo Christensen)
Mascha og Jarlov (Foto: Klaus Bo Christensen)

Mascha Vang afslører: Vi taler om baby

Det er langt fra sikkert, at Hollie Nolia skal være enebarn for altid.

Den konservative politiker Rasmus Jarlov har stadig ikke helt vænnet sig til rampelyset på den røde løber, selvom han både har været med i 'Vild med dans' og er blevet kæreste med kendis-bloggeren Mascha Vang. Rasmus trak sig derfor hurtigt genert i baggrunden på løberen ved 'Voice 16' i Tivoli og lod Mascha svare på det nærliggende spørgsmål, om parret overvejer at få børn sammen.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang: Rasmus vil være far

Rasmus har i ugen op til postet et billede af sig selv på Instagram, hvor han henter Maschas datter Hollie Nolia i børnehave og var stolt og glad. Det fik Mascha til at skrive om det på sin blog, hvor hun omtaler Rasmus som en mand, der gerne selv vil have børn.

- Det er da noget, vi snakker om. Rasmus er jo sød og dejlig, og jeg er sikker på, at han vil være en fantastisk far. Vi bor ikke sammen endnu, men det bliver der sikkert snart lavet om på, og så bliver det i mit nye hus i Dragør, afslørede Mascha Vang med et stort smil. Parret har kendt hinanden i fem måneder, og det er tydeligt, hvem der har bukserne på den røde løber.

- Det er Mascha, som er familieordfører i vores forhold, sagde Rasmus Jarlov grinende.

LÆS OGSÅ: Rasmus Jarlov: Derfor taler jeg ikke om Mascha

LÆS OGSÅ: GALLERI: Se Mascha Vangs vilde forvandling

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.