Fie Laursen har gennem flere år været et sikkert kort at spille for produktionsselskaberne, hvis de gerne ville have drama med i deres programmer.
Det har Fie bevist i sine mange deltagener i realityprogrammer som ’Paradise Hotel’, ’Divaer i junglen’, ’Til middag hos’, ’Fies bryster’ og senest anden sæson af ’Ex on the Beach’ sidste år.
Fie Laursen i Viafree-programmet 'Fies Bryster' i 2018 (Foto: Janus Nielsen)
Men det skal nu være slut. Fie fortæller nemlig i en ny YouTube-video, at ”Queen Fie from reality-tv” træder af realitytronen.
- Nu er jeg endelig kommet til et punkt, hvor jeg kan mærke, at jeg er færdig med realitytv, jeg er nødt til at træde af, fordi jeg har bare ikke samme følelse omkring det længere, jeg har ikke samme lyst. Jeg har ikke lyst til at blotte mit liv på samme måde mere, som man gør i de programmer, forklarer Fie i videoen og uddyber siden:
- Jeg er et sted i mit liv, hvor jeg har brug for, at for det første, alle mine kontroverser de ligesom er mine, og jeg har også brug for, at mit kærlighedsliv er 100% mit eget, fordi jeg har kæmpet meget igennem årene med det der med at have blottet sit kærlighedsliv og ikke vide, om det er ægte eller ikke er ægte. Så det er faktisk størstegrunden til, at jeg har valgt at træde af fra reality.
Fie har før fortalt, om de mange tilbud hun får om at deltage i realityprogrammer, og hun har enkelte gange også hintet, at hun skulle være i gang med et program eller to.
Annonse
I videoen fortæller Fie dog, at der kun er et program, som hun er i gang med at optage lige nu.
- Det er ikke et realityprogram, jeg er i gang med at filme. Jeg er i gang med noget omkring mit eget liv, som egentlig bare mere er en historiefortælling, fortæller Fie og tilføjer, at man også vil kunne se hendes farvel til reality-tv i programmet.
- Jeg kan kort afsløre, at jeg skal filme noget sammen med DR her snart, som også handler om det her med sociale medier og drama, og at jeg ligesom har valgt det fra, fortalte Fie dengang til Realityportalen i september måned.
Jeppe i 'Ex on the Beach' sæson 2 (Foto: Nicolas Tobias Følsgaard)