Skarpe seere vil vide, at de gamle venner Casper og Türker ikke har haft det bedste forhold, siden Türker valgte at smide Anna ud bagom ryggen på Casper. Men i dagens afsnit, hvor drengene mandehørmede på hotellet, mens pigerne var på photoshoot, så det ikke ud til, at der var særlig meget uvenskab i luften.
LÆS OGSÅ: Ærlig paradiso: Jeg ville egentlig ikke være med i ‘Paradise’
- At have en rigtig mandedag på hotellet er jo enhver mands drøm, fortæller Casper Realityportalen, da vi spørger ham, om det var nemt at begrave stridsøksen med Türker.
- Det var intet problem at begrave stridsøksen. Vi har det egentlig rigtig godt sammen inde på hotellet, men for produktionen er det bare ikke værd at vise seerne, når det andet (Caspers og Türkers beef, red.) er så spændende!
LÆS OGSÅ: UUH! Disse ‘Paradise’-babes tjekker snart ind i Mexico
Tog pis på det
Følger man med i 'Paradise', ved man, at Casper står med Daniel i den ene gruppe, mens Türker, Tobias og Oliver står i den anden gruppe - og de to grupperinger lægger ikke skjul på, at de gerne vil ødelægge det for hinanden. Men på trods af det, er stemningen faktisk noget helt andet end dårlig, forklarer Casper:
- Stemningen er faktisk helt fin. Alle os drenge gik faktisk og tog lidt pis på dramaet, for det skal der også være plads til. Tingene udspillede sig selvfølgelig lidt øv for os (Caspers gruppe, red.), men vi prøvede at holde humøret højt.
Følg med i 'Paradise Hotel' tirsdag til torsdag på Viaplay og Viafree kl. 16.00.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-deltager: Jeg har lyst til at brække mig over ham
LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-babe afslører: Abort var årsag til brud