'Teen Mom'-far skal giftes
Den unge far har været på knæ for kæresten, der sagde ja.
Mens der er babylykke hos 'Teen Mom'-stjernen Chelsea Houska, der for nylig afslørede, at hun venter barn nummer to, så er der også glædelige nyheder fra ekskæresten Adam Lind, som hun tilmeldte sig MTV-programmet med.
Den unge far, der sammen med Chelsea har datteren Aubree, skal nemlig giftes med sin kæreste, 25-årige Stasia Huber. Det bekræfter Stasia nu på sin Instagram-profil, som hun efterfølgende har gjort privat.
- Et helt liv sammen er bare ikke nok, skriver hun til et billede af sig selv og teksten "Jeg elsker dig, Adam", mens hun fremviser en forlovelsesring.
LÆS OGSÅ: Rasende ‘Teen Mom’-stjerne bekræfter: Jeg er færdig med programmet!
Hemmeligt forlovet
Ifølge Radar Online er det dog efterhånden et stykke tid siden, at Adam Lind, der også er far til datteren Paislee på to år, var på knæ.
- Adam og Stasia har faktisk været forlovede i et par måneder nu, men de har kun fortalt det til venner og familien. Det planlægger at offenliggøre det snart, fortæller en kilde tæt på parret til mediet.
Det er dog tvivlsomt, om 'Teen Mom'-seerne får lov til at følge med i bryllupsplanlægningen. Ifølge Adam Lind er han nemlig færdig med programmet, og det ser derfor ikke ud til, at han skal medvirke i den kommende sæson.
LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-far dropper datteren for styrketræning
LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-deltager: Jeg er kun med for pengenes skyld
LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-far i problemer: Lod datteren se dømt sexforbryder
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.