Kailyn Lowry, Jenelle Evans, Leah Messer og Chelsea Houska startede alle med en deltagelse i '16 and Pregnant' og udgør nu 'Teen Mom 2' (Foto: MTV)
Kailyn Lowry, Jenelle Evans, Leah Messer og Chelsea Houska startede alle med en deltagelse i '16 and Pregnant' og udgør nu 'Teen Mom 2' (Foto: MTV)

'Teen Mom'-stjerne bekræfter: Jeg skal skilles

De har nægtet rygterne længe, men nu er det slut med at lyve for tv-parret.

Det har længe været rygtet, men 'Teen Mom'-parret Kailyn Lowry og Javi Morroquin har hele tiden nægtet, at deres ægteskab var på vej mod afslutningen - indtil nu. Den unge mor bekræfter over for Daily Mail, at ægteskabet er forbi, og at parret nu forsøger at skilles på en god måde.

- Vi forsøger at gøre det bedste for vores børn, for det er dem, der virkelig betyder noget lige nu, fortæller hun til det engelske medie.

Det gik for alvor galt mellem parret, der blev gift i september 2013, kort før fødslen af parrets søn, Lincoln, efter Kailyn Lowry sidste år igen blev gravid, men tabte barnet. Det afslørede den grædende unge mor tidligere i den igangværende sæson af MTV-programmet.

LÆS OGSÅ: Trods rygter om stop: ‘Teen Mom 2’ fortsætter

En svær periode

Siden har tv-seerne helt tæt kunne følge, hvordan Kailyn Lowry og Javi Morroquin havde det svært, men kæmpede for deres forhold, inden Javi blev udsendt til et ukendt sted i seks måneder tidligere på sæsonen.

Det var forventet, at tv-seerne i den kommende sæson af 'Teen Mom 2' skulle se gensynsglæden mellem parret, når Javi vender hjem. Men nu kan tv-seerne altså i stedet forvente at følge Kailyn Lowry som alenemor til to, da hun også har sønnen Isaac, 6, med ekskæresten Jo Rivera, der også er med i programmet.

Rygter har længe hævdet, at Kailyn Lowry og Jo Rivera - der er forlovet med sin nye kæreste, Vee Torres, som han netop har fået et barn med - skulle være på vej til at finde sammen igen. Den unge mor slår dog fast, at det på ingen måde kommer til at ske.

LÆS OGSÅ: AFSLØRET: Så vild er ‘Teen Mom’-stjernernes løn

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.