'Topmodel'-makeover: De lignede vilde dyr

Kendisfrisøren Gun-Britt Zeller og hendes team har fokuseret på at fremhæve pigernes særlige kendetegn.

Når man arbejder som model, er det vigtigt, at håret kan bruges på mange forskellige måder. Derfor har frisør og stylist Gun-Britt og hele hendes team haft stort fokus på at fremhæve den enkelte piges særlige kendetegn.

Gun-Britt sammen med Uffe og Sarah. (Foto: Krestine Havemann/SBS)

- Det er vigtigt, at pigen har en frisure, der er alsidig. Men vi har også samarbejdet meget med pigerne for at høre, hvilke tanker de selv havde. Det kan godt være, at tårer giver godt fjernsyn, men jeg synes, det er vigtigt, at pigerne også er tilfredse, siger Gun-Britt til Realityporalen.dk.

Selvom pigerne hverken bliver klippet skaldet eller farvet pink, så synes Gun-Britt alligevel, at pigernes forandringer er store. Når Danielle får farvet helt mørkt hår, bliver hun en meget mere interessant type, mener Gun-Britt og nævner også Sarahs lange page, som giver hende et rigtigt modellook.

LÆS OGSÅ: Se aftenens skolepige-shoot

Alle elsker makeovers

Makeover-programmer kan noget specielt. Det er både værtinde Caroline Fleming og Gun-Britt enige om. Seerne kan nemlig identificerer sig med pigernes forvandling, mener Gun-Britt.

- Makeovers er helt fantastiske, hvis man forstår at gøre det rigtigt. Seerne kan få et indblik i, hvor meget den rigtige frisure kan gøre. Så kan de tænke "Hey, det kan jeg også gøre".

For modeller er makeovers hverdagskost. På jobs bliver der brugt en masse produkter, som er hårde ved håret. Derfor er det også vigtigt, at modellerne er gode til at pleje håret med kure, en god hårbørste og bliv altid farvet af professionelle frisører.

SE OGSÅ: Det første møde med dommerne

Pigerne lignede huleboere

Gun-Britt med Michelle. (Foto: Krestine Havemann/SBS)

Da Gun-Britt så pigerne første gang var hun både imponeret og chokeret på samme tid. Imponeret over, at dommerne havde fundet piger med så meget hår, og chokeret fordi håret var uplejet.

- Jamen, de lignede jo nogen, der havde boet i en skov hele deres liv. Deres hår var så langt og uklippet. De havde virkeligt meget hår, og det er faktisk imponerende, at de har fået samlet så mange piger med så meget hår. Så der var masser at arbejde med, siger Gun-Britt grinende og fortsætter:

- Det er vigtigt, at en model altid har nyklippet hår. Det skal se sundt ud. Desuden skal håret også fremhæve pigernes karaktertræk, og det, synes jeg, er lykkedes rigtigt godt.

Pssst... Deltag i vores konkurrence om lækre hårprodukter fra Gun-Britt på vores Instagram.

Husk at pigernes blåbøger vil være tilgængelige gennem hele sæsonen lige her.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.