Camilla Tandrup Hansen lærte vi at kende, da hun tjekkede ind på 'Paradise Hotel' i 2013. Dengang fandt hun sammen med sin medparadiso Alexander Rexen, og efter hjemkomsten fra hotellet fortsatte de to som kærester i tre år.
Et par måneder efter bruddet kunne en ny, heldig realityfyr kalde sig Camillas kæreste. Det var nemlig Thomas Cortz Johansen fra anden sæson af 'Fristet', der beholdt kærestetitlen indtil november forrige år.
Denne gang er det dog ikke en realityfælle, Camilla har kastet sin kærlighed på - men fodboldfans vil måske alligevel kende Camillas nye kæreste, Clark James, fra tv. Han sidder nemlig i panellet på de to TV3 SPORT-formater 'PL Parlamentet' og 'Verdens Bedste Liga'.
Det er også netop på TV3 SPORT, at Camilla og James har lært hinanden at kende, da Camilla arbejder som make up-artist på stationen.