Foto: Janus Nielsen
Foto: Janus Nielsen

VIDEO: Her siger Camilla og Kevin ja til hinanden

Camilla Framnes hedder nu Framnes-Larsen, efter hun for kort tid siden sagde ja til Kevin.

Camilla Framnes har netop skiftet navn til Camilla Framnes-Larsen, da hun for kort tid siden sagde ja til Kevin i Sankt Markus Kirke midt i Aalborg.

Kirken emmede af kærlighed, både brud og brudgom endte med at fælde en tåre, og præstens tale var smuk og personlig.

- Da jeg snakkede med jer den anden dag forud for brylluppet, kunne jeg mærke på jer, at I glædede jer. Det er jo ingen hemmelighed, at I har kendt hinanden længe og allerede har skabt jer et hjem. Men da jeg snakkede med jer, kunne jeg mærke på jer begge, at I var ved at revne af glæde, da I skulle fortælle, hvordan I mødtes, sagde præsten blandt andet.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes: Jeg skrev talen i morges

Det gik over al forventning

Camilla Framnes-Larsen var ovenud lykkelig og tilfreds med sit bryllup, da vi mødte hende udenfor kirken efter vielsen.

- Det var fantastisk. Det gik over alt forventning. Det er helt vildt. Det her er min mand nu, lød det, mens hun kiggede på Kevin med et kærligt blik. Og hendes mand supplerer:

- Det var helt vildt. Der var helt stille, og så kom der et stort brag. Det var bare døren, der gik op, og så stod hun der og så så smuk ud. Det er helt utroligt, siger en tydeligt rørt Kevin, der måtte holde en pause midt i sætningen.

Se Camilla og Kevins vielse herunder, og se dem gå ud af kirken som mand og kone. Og se alle billederne fra brylluppet her.

GALLERI: Se alle billederne fra Camilla Framnes-Larsens bryllup

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes: Jeg har glemt mit første bryllup

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes dagen før bryllup: Jeg er nervøs for kjolen

Se med i den nye sæson af 'De unge mødre', som har premiere d. 11. oktober. Her kan man følge alle forberedelserne og se meget mere af Camilla og Kevins bryllup.

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.