Når kroppen larmer om aftenen: om blid tyngde, tryghed og små rutiner

Sponsoreret indhold fra Restfulblanket

Nogle aftener er det ikke tankerne, der fylder mest. Det er kroppen. Den føles rastløs, spændt eller på vagt, selvom du egentlig er træt. Måske kender du følelsen af at ligge i sengen og være klar til at sove, men kroppen vil ikke slippe.

Du er langt fra alene. Mange med stress, angst, ADHD, traumer eller høj sensitivitet oplever, at nervesystemet stadig er i alarmberedskab, når dagen er slut. Det kan føles, som om kroppen tror, der stadig er noget, den skal være klar til. Og det hjælper sjældent at presse søvnen frem.

For mange virker det bedre at starte et andet sted: nemlig med tryghed.

Når uro føles som en alarm

I stedet for at prøve at “tvinge” sig selv til at slappe af, kan det give mere mening at give kroppen signaler om, at den er i sikkerhed. Det kan være små ting: et dæmpet lys, en rolig overgang fra dag til aften, eller den der følelse af støtte, som gør, at skuldrene sænker sig bare en anelse.

For nogle kan blid tyngde være en del af det. Et jævnt tryk mod kroppen kan minde om et fast kram og give en oplevelse af at blive holdt. Ikke alle bryder sig om det, men mange beskriver det som en fysisk måde at “lande” på.

Dybtryk i praksis

Dybtryk betyder kort sagt et roligt, jævnt tryk mod kroppen. Det kan komme fra en tyngdedyne, en tung pude over benene, eller bare det at ligge med noget, der føles støttende.

I en pressemeddelelse fra American Academy of Sleep Medicine forklarer den svenske psykiater Dr. Mats Adler, at trykket kan stimulere både berøringssansen og kroppens fornemmelse af muskler og led. Han peger samtidig på, at det kan have en mulig beroligende effekt via det autonome nervesystem.

Hvad forskningen siger – med ro i maven

Der findes ikke én sandhed, der gælder alle. Men der findes noget forskning, som peger på, at tyngde kan være hjælpsomt for nogle.

Et svensk randomiseret forsøg med 120 voksne med insomni og samtidig psykiatrisk diagnose sammenlignede en tungere kædedyne med en let kontrol-dyne i fire uger. Studiet fandt en tydelig forbedring i Insomnia Severity Index og rapporterede ingen alvorlige bivirkninger. Forskerne konkluderer i abstractet, at dynerne var “an effective and safe intervention for insomnia” i den undersøgte gruppe.

Samtidig er det vigtigt at sige højt: Effekten er ikke ens for alle. AASM peger i sin formidling til patienter på, at forskningen samlet set kan være blandet, og at nogle slet ikke bryder sig om følelsen af tyngde. Så tyngde er et redskab – ikke en regel.

Sådan prøver du tyngde uden at gøre det til en præstation

Hvis du er nysgerrig, så start roligt. Ikke som et projekt, der skal lykkes, men som en test af komfort.

Materialer betyder ofte mere, end man tror. Mange nervesystemer foretrækker noget stille og åndbart, uden raslende fyld og uden en følelse af at være “låst”.

Du kan for eksempel prøve:

● Start før sengetid, 10–20 minutter, mens du laver noget neutralt (ser en serie, læser, scroller lidt).

● Vælg en tyngde, der føles venlig, ikke tung på en ubehagelig måde.

● Hvis du bliver varm, så læg tyngden over benene og hold resten af kroppen lettere.

Et lille ritual kan være nok

Nogle gange er det ikke det store, der hjælper. Det er det små, gentagne.

● Dæmp lyset en smule.

● Tre langsomme udåndinger – uden at tælle eller optimere.

● Tyngde over skuldre eller ben, og en hånd på brystkassen eller maven.

Det handler ikke om at præstere søvn. Det handler om at gøre kroppen tryg nok til, at den selv kan give slip.

Sikkerhed først – især for børn

Tyngde er ikke til alle, og det gælder især børn.

U.S. Consumer Product Safety Commission har tilbagekaldt bestemte børne-tyngdedyner på grund af risiko for, at børn kan blive fanget i betræk og ikke komme fri. Pointen er ikke at skræmme, men at minde om, at et barn altid skal kunne fjerne dynen selv, og at løsningen skal passe til alder, motorik og tryghed.

Tal med jeres læge eller en ergoterapeut, hvis du er i tvivl.

Medusa-projektet og Lærke-projektet: når ro bliver til noget socialt

Medusa projektet handler om at give voldsudsatte kvinder og deres børn et fysisk anker gennem rehabiliteringen i samarbejde med Holbæk Krisecenter Medusa.

Lærke-projektet er et sansesensitivt arbejdsfællesskab i Vig, hvor neurodivergente og psykisk sårbare unge kan afprøve arbejdsliv i et tempo, der passer til deres nervesystem.

Fællesnævneren er enkel: Små, trygge rammer kan give kroppen plads til at falde lidt til ro, og når kroppen får ro, bliver det lettere at tage næste skridt.

Hvis du vil læse den samlede beskrivelse af projekterne og hvad det betyder, at RestfulBlanket er registreret socialøkonomisk virksomhed, finder du det på Restful Blankets side om socialøkonomi.

FAQ

Hjælper en tyngdedyne altid mod uro? Nej. Nogle oplever tydelig ro, andre mærker lidt, og nogle bliver mere urolige.

Hvad hvis tyngde føles klaustrofobisk? Så er det et tegn på at stoppe, eller starte meget mildt, for eksempel kun over benene.

Kilder og faglige referencer

● Ekholm B, Spulber S, Adler M. Journal of Clinical Sleep Medicine. 2020;16(9):1567–1577.

● American Academy of Sleep Medicine. Pressemeddelelse om studiet og citat af Dr. Mats Adler. 2020.

● U.S. Consumer Product Safety Commission. Tilbagekaldelse af børne-tyngdedyner (Pillowfort). 2022.

Restful hilsner Zafir Bæk

Zafir Bæk er stifter af RestfulBlanket, en registreret socialøkonomisk virksomhed i Vig, der udvikler naturlige, bæredygtige og organiske tyngdedyner til mennesker med uro i nervesystemet. Hun lever selv med ADHD, langvarige søvnproblemer og traumer og har mange års praktisk erfaring med at hjælpe børn, unge og voksne med angst, ADHD, autisme, PTSD, sensorisk uro og søvnforstyrrelser til mere ro og bedre nætter.

Zafir er ikke læge, og indholdet i denne artikel er ikke medicinsk rådgivning. Tal altid med egen læge eller behandler om diagnoser, behandling og ændringer i medicin.