Asbjørn Ø Nielsen aka Tyren (Foto: Michael Stub)
Asbjørn Ø Nielsen aka Tyren (Foto: Michael Stub)

Asbjørn er igen single

Asbjørn og Isabella er ikke længere kærester.

I juli 2022 kunne Asbjørn Nielsen glædeligt fortælle, at han havde fundet kærligheden på TikTok.

- Jeg hoppede ind på hendes Instagram og skrev: “Tror du, din far ville godkende mig”. Også kørte det derfra, lød det dengang fra Asbjørn, men nu er lykken forbi.

Asbjørns ellers perfekte match, Isabella, har delt nyheden på sin story på Instagram.

- Til alle jer, der skriver og undrer sig. Nej, mig og Asbjørn er ikke sammen mere. Jeg ønsker ikke at gå i detaljer om hvorfor, da jeg ikke har lyst til at udstille nogen, skriver Isabella og fortsætter:

- Jeg er rigtig ked af alt, der er sket, så jeg har brug for ro.

Ligesom Isabella er Asbjørn ked af det.

- Vi stoppede for nogle uger siden. Det er aldrig nogensinde sjovt, og vi har begge været utroligt kede af det, fortæller Asbjørn til Realityportalen.

Asbjørn ønsker ikke at gå i detaljer med, hvorfor parret er gået fra hinanden.