Casper Balo: Sådan er mit forhold til Pernille i dag

Kærligheden blomstrer mellem de to turtelduer i luksusvillaen, men er de stadig sammen, eller er de gået hver til sit?

En gruppe glade unge mennesker i en luksusvilla i Spanien med massere af sol og kolde drinks, er måske de perfekte forudsætninger for at kærlighed kan blomstre. Og romancen mellem 'Ex on the Beach'-parret Casper og Pernille er heller ikke til at tage fejl af.

-Vi hygger rigtigt inde i villaen, og vi hyggede egentlig også et godt stykke tid herhjemme i Danmark, fortæller Casper.

Men intet varer for evigt, og romancen mellem de to falmede også hjemme i Danmark.

- To enormt stædige mennesker med kommunikationsbesvær og en distance fra Aarhus og København er ikke altid en god kombination, fortæller Casper.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Tanja og Jørgen fortæller om deres forberedelser i 'Nybyggerne'...

Ikke på talefod

De to 'Ex on the Beach'-deltagere er altså gået hver til sit, men Casper har intet ondt at sige om Pernille, tværtimod.

- Pernille har en masse ambitioner, som jeg håber, at hun lykkedes med, og det skal jeg ikke stå i vejen for, fortæller Casper til Realityportalen, og fortsætter,

- Forholdet i dag er lidt ambivalent og en sag mellem hende og jeg, men vi er ikke på talefod. Jeg ønsker hende dog ikke noget ondt.

Hvad Casper render rundt og laver i dag, eller om han skal medvirke i mere reality, ønsker han ikke at svare på, men han har det godt.

- Jeg er høj på livet pt. og elsker ikke at være bundet til nogen, fortæller han.