HUSKER DU? Danske 'Paradise'-babes, der løb med alle pengene
Vidste du, at der rent faktisk har været et par seje damer i den danske 'Paradise Hotel'-historie, der har snydt deres partnere i finalen for alle pengene?
I 18. sæson af 'Paradise Hotel' er det blevet tid til troskabstest, og her vil det vise sig, om David og Sille stoler på hinanden, eller om en af dem smider kuglen. I 17. sæson af 'Paradise Hotel', som blev sendt tidligere på året, skrev Anne Krab sig ind i historiebøgerne som en af de få kvinder, der har smidt kuglen. Mon Sille vil gå i hendes fodspor?
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Sille og David fortæller om 'Paradise Hotel'.
I 17. sæson stod Anne Krab overfor Nikolaj Hvidman i troskabstesten, og mens Nikolaj havde lagt en plan om at smide kuglen på 500.000, så stolede Anne K. ikke på sin partner, hun havde haft fra dag 1. Anne smed derfor kuglen på 200.000 og tog pengene fra sin partner, hvilket hun kun er den tredje kvinde, der har gjort i dansk 'Paradise' historie.
Der var dog et lille tvist i 17. sæson, for Anne blev ikke den eneste kvinde, der løb med penge fra hotellet. Både Anne og Nikolaj skulle vælge en af de øvrige deltagere, som de ville give de resterende penge op til 500.000, hvis de smed kuglen før 250.000. Anne valgte at dele med Leá, som derfor fik 300.000 kroner med hjem fra sit ophold på 'Paradise Hotel'.
Selvom det de sidste tre år i 'Paradise Hotel'-regi (foruden årets første finale) har været mændene, der er løbet med den fulde præmie for næsen af deres partner - og ikke mindst har det ni gange ud af 17 sæsoner (og en Reunion-sæson) været mændene, der snuppede gevinsten - så er det faktisk også sket to gange tidligere, at kvinden har snuppet præmiesummen for næsen af sin partner.
Vi skal da godt nok helt tilbage til dengang Ibi Støving var i front for programmet. Både Linda Algreen og Camilla Sys Thygesen snuppede nemlig alle pengene selv, da de stod i 'Paradise'-finalerne tilbage i henholdsvis 2006 og 2007, hvor sæson 2 og 3 rullede over skærmen.
Linda vandt anden sæson af 'Paradise Hotel' (Foto: TV3)
Da sæson to af ‘Paradise Hotel’ rullede over skærmen tilbage i 2006, var det Linda Algaard og 'Mr. Paradise' David Langhoff Jensen, der løb med sejren foran det andet finalepar, Mirja og Emil.
Annonse
Dengang var der ingen kugle, der skulle smides, men den tidligere vært Ibi Støving placerede i stedet poser, der hver indeholdte 25.000 kroner, i en kurv. Valgte den ene deltager at træde et skridt frem, ville personen tage alle pengene selv. Og det valgte Linda at gøre. Hun tog nemlig et skridt frem i det øjeblik, der lå 175.000 kroner i kurven. David rejste derfor hjem uden en krone på lommen, idet de resterende 75.000 kroner gik til det andet finale-par, Mirja og Emil.
Camilla vandt tredje sæson af 'Paradise Hotel' (Foto: TV3)
Det var en iskold Camilla Sys Tygesen, der tilbage i 2007 smed guldkuglen og snød sin partner, Kenneth Ebert, i finalen af ‘Paradise Hotel’ sæson 3. Camille rejste derfor hjem fra Mexico med 450.000 i bagagen, mens Kenneth stod tilbage med tomme lommer. De resterende 50.000 kroner blev derfor fordelt mellem de oprindelige vindere, Faith og Christine.
Camilla deltog efterfølgende i ‘Robinson Ekspeditionen’ i 2007, hvor hun sammen med et hold af tidligere ‘Paradise’-deltagere skulle forsøge at klare sig på en øde ø. Det viste sig dog at være hårdere end forventet, og Camilla valgte i tredje afsnit at kaste håndklædet i ringen, da livet på en øde ø ikke var noget for hende.
Camilla er i dag 34 år, og så arbejder hun som redaktions- og indholdschef i et produktionsselskab.
Tine havde ikke forudset, at Lenny ville smide kuglen, og det gjorde han da også først på 500.000 kroner og gik dermed hjem med den største præmie i 'Paradise'-historien (Foto: TV3)
Sæson 15 (2019): Teitur Skoubo (300.000 kr.) og Anne Plejdrup (0 kr.)
Teitur har fået tatoveret '300 k' på indersiden af læben i anledning af 'Paradise'-sejren. Siden fik Anne tatoveret 'O kr' på sin inderlæbe (Foto: Janus Nielsen)
Sæson 16 (2020): Jonas Daniel Westh Ptak (200.000 kr.) og Sarah Dohn Nielsen (0 kr.)