Kolik

Kolik, eller spædbarnskolik som det også kaldes, er ikke en sygdom, men en samlebetegnelse for at nogle babyer græder og skriger mere end tre timer om dagen, mere end tre dage om ugen over en periode, der er længere end tre uger uden kendt årsag, og uden forældrene kan trøste barnet. Det er afsindigt hårdt, frustrerende og udmattende at have en baby med kolik, og forældre til kolikbørn er ofte meget bekymrede rådvilde og har mange spørgsmål.

Find alt, hvad du har brug for at vide om baby og kolik lige her.


Hvad er kolik?

Kolik er ikke en sygdom eller lidelse som sådan, men en samlet betegnelse, man bruger for babyer, der græder og er utrøstelige mere end tre timer i døgnet, mere end tre dage om ugen og over en periode, der strækker sig over mere end tre uger. Dette er ifølge børnelæge Morris Wessels kriterier fra 1954, som stadig benyttes. Definitionen på kolik er endvidere, at kolik både starter og stopper, inden barnet fylder fem måneder. Der er ingen øvrig fysiologisk forklaring på barnets gråd og ubehag, og baby kan ikke trøstes ved at blive tilbudt mad, tør numse eller at være i favn.

Tegn på kolik

Alle babyer græder, og næsten alle forældre oplever en periode, hvor den lille baby lader til at have ondt i maven. Det er helt normalt og menes at skyldes, at tarmsystemet ikke er helt modent til at bearbejde føde og skal have en tilvænningsperiode, efter barnet er blevet født. Mens barnet ligger i maven ernæres det nemlig gennem blodbanerne, og først når barnet fødes, skal tarmsystemet foldes ud og vænne sig til brug.

Kolik er ikke bare lidt gråd og den almindelige mavepine. Kolik er, når baby græder meget, ikke kan trøstes, og det står på i mange uger eller måneder. Kolik kan vise sig på alle tider af døgnet, men mange oplever, at særligt aftentimerne er der, hvor baby skriger mest.

Hvornår stopper kolik?

Kolik starter typisk, når barnet er tre-fire uger gammelt og forsvinder af sig selv igen oftest, når barnet er omkring tre måneder gammel. Definitionen på kolik er dog, at spædbarnskolik både starter og stopper inden, barnet er fem måneder gammel. I nogle tilfælde vil kolikken altså være en gene til femmåneders-alderen.

Hvad skyldes kolik?

Den præcise årsag til kolik kendes ikke. Og det er ikke fordi, man ikke har undersøgt emnet grundigt. Der er lavet mange videnskabelige forsøg, og der er blevet testet mange hypoteser, men det har endnu ikke være muligt at kunne identificere årsagen til nogle babyers store ubehag og megen gråd. En baby med kolik vil ofte trække sig sammen, som om barnet har mavekneb, og mange mener da også, at kolikken har rødder i mavesmerter – men den mere præcise årsag er endnu ikke identificeret. Sikkert er det, at kolikken fortager sig igen.

Har amning eller flaske betydning for kolik?

Videnskabelige forsøg har vist, at ernæring ved amning eller flaske ikke har betydning for udviklingen af kolik. Der er lige så mange babyer, der får kolik, når de ammes, som når de får flaske. På samme måde er der heller ingen evidens for, at drengebørn oftere får kolik end pigebørn. I alt får 8 til 40 procent af alle spædbørn kolik uanset, om de er drenge eller piger, flaskebørn eller ammebørn. Antallet af babyer med kolik er også uden forskel uanset, om barnet er præmaturt eller født til terminen.

Dét skal du vide om kolik

Det er opslidende og helt igennem hjerteskærende at have et barn, der græder så meget og så voldsomt, men ud over afmagt og træthed, er det værste for de fleste forældre, at de naturligvis bekymrer sig utrolig meget for, om baby fejler noget alvorligt. Men hvis baby er blevet undersøgt grundigt, og lægens svar er, at barnet lider af kolik, så er der tre ting, du som forælder skal vide og tro på: Kolik er ikke farligt for dit barn, kolik går over af sig selv igen, og børn, der har haft spædbarnskolik, udvikler sig helt normalt og får ingen mén senere.

Kolik gør ondt – også på mor og far

At være forældre til et kolikbarn er hårdt, og det er helt normalt at gå igennem følelser af utilstrækkelighed, føle sig sårbar i forældrerollen og have dårlig samvittighed over ikke at kunne hjælpe barnet. Og selvom det er tabubelagt og noget, ingen er stolte af, så er det også normalt, at føle irritation overfor barnet og i splitsekunder have lyst til at pakke sydhavsfrugter og stikke af. Men det er vigtigt at prøve at sondre mellem barnet og så kolikken. Den sondring vil gøre det lettere for dig stadig at kunne se på baby med kærlighed, selvom kolikken er udmagrende på overskuddet. 

Hvordan behandles kolik?

Da årsagen til kolik ikke kendes, er der heller ingen konkret behandling af kolik. Man bør dog altid forsøge at trøste sit barn, ligesom det kan have en beroligende effekt at lade barnet komme til brystet eller i øvrigt at være hud mod hud med forældrene. Man kan også med fordel prøve at sørge for, at barnet får bøvset hyppigere af i forbindelse med et måltid. Små doser sukkervand på max 2 ml kan også have en beroligende effekt, men her bør man konsultere sundhedsplejerske eller læge først. Det kan også virke lindrende og afhjælpende for den lille at få babymassage eller at cykle med babys ben, så luft og afføring lettere passerer. Mange andre forældre oplever desuden en bedring ved at søge alternativ behandling såsom zoneterapi, gå til kiropraktor, osteopat eller kraniosakral terapi – der findes dog ingen entydig dokumentation for, at det virker.

Kilder: Sundhed.dk, Sygeboern.dk, ALT.dk, Minmedicin.dk. Telegraph.uk