Mette Lindberg: Alt, du skal vide om sangerinde og X Factor-dommer

Mette Lindberg er kendt for sin rolle som dommer i X Factor, hvor hun side om side med Thomas Blachman og Remee Jackman fælder dom over deltagerne, når de synger deres hjerter ud på scenen.

Det er ikke kun som dommer, Mette Lindberg har haft succes. Hun er forsanger i bandet The Asteroids Galaxy Tour, der har turneret verden rundt med deres dansevenlige elektropop med den petit, farvestrålende humørbombe i fokus.

Læs mere

Blå bog

  • Fulde navn: Mette Lindberg
  • Født: 2. august 1983
  • Baggrund: Fra Herlev
  • Forhold: Kærester med bassisten Anders Christensen

Kort om Mette Lindberg

Her på siden kan du læse, hvordan det er at være smørklat i en trio, der består af to markante egoer.

Du kan også blive klogere på Mettes farverige, personlige stil, der ikke skorter på glitter. Noget, hun ynder at springe i, når hun træder på scenen som sanger.

Er du blevet vild med Lindbergs hår og makeup, så finder du også hendes bedste tips til dit badeværelsesskab her på siden.

Mette Lindberg og The Asteroids Galaxy Tour

Som frontfigur i bandet The Asteroids Galaxy Tour, som hun stiftede med Lars Iversen i begyndelsen i 2007, er Mette Lindberg blevet stalket af teenagefans i Chile. Hun har drukket sig fuld med Rihanna og spillet fodbold med Katy Perry.

Succesen var til at tage og føle på – vel at mærke i udlandet. For herhjemme er det ikke alle, der har været i stand til at forbinde bandets musik, når de hører det, med deres navn. Flere af deres numre har været i rotation verden over, og store brands og tv-programmer har brugt deres sange som lydtapet.

Bandet har i alt udgivet tre albums:

  • Fruit - 2009
  • Out of frequenzy – 2012
  • Bring us together – 2014

The Asteroids Galaxy Tour: Around the Bend

Bandets musik har fået international opmærksomhed, fordi store brands har brugt den i tv-kampagner. Det internationale gennembrud kom, da Apple valgte ”Around the Bend” (2008), til deres iPod-reklame fra 2008. Resultatet af, at Apple brugte musikken i deres reklame, var til at tage og føle på:

- Det betød, at vi pludselig blev spillet i tv og på Youtube verden over, og på en uge gik vi fra at have ca. 100 afspilninger på vores Myspace-profil til 40.000 afspilninger om dagen. Det var helt vanvittigt, sagde Mette i et interview med Eurowoman langt tid før, hun blev landskendt i X Factor.  

Herefter valgte ølmærket Heineken at bruge nummeret ”Golden Age” (2011) i et reklamefremstød i 2011. Derudover er deres musik også blevet brugt I en serie som ”Gossip Girl” og i serien ”Suits”. Også i Vogue- dokumentaren ”The September Issue”, kan seerne høre tonerne af Mettes stemme.

Mette Lindberg og X Factor

Det danske gennembrud kom for Mette Lindberg selv i 2016, da hun satte sig til rette i dommerstolen i X Factor mellem Blachman og Remee. Her blev hun kendt som dommeren med de mærkværdige spørgsmål om, hvorvidt deltagerne lavede armbøjninger om morgenen, havde et marsvin, og om de løb efter bussen, når de var ved at komme for sent. En helt bevidst strategi fra Lindbergs side:

- Vi sidder til auditions i rigtig, rigtig mange timer hver dag, og det gælder om at have en ny energi, når der kommer nye deltagere ind for at skabe en god vibe og sige noget uventet, for deltagerne har også ventet i lang tid og er trætte. Det er også med til at vise, hvordan de tackler det at være impulsiv. Det skal ikke opfattes som dumme spørgsmål, det er bare en form for psykologisk afkodning. Jeg ville selv synes, at det var en almindelig, frisk, åben måde, siger hun i et interview med ALT for damerne.

Siden hun blev landskendt, er hun også blevet kædet sammen med sit farverige tøj, opsigtsvækkende makeup, som hun selv lægger, og det store hvide hår. Hvis du er interesseret i at vide, hvordan Mette Lindberg får håret til at fylde med, kan du læse hende bedste tip til voluminøst hår her.

Mette Lindberg og kæresten

Privat danner X Factor-dommeren par med bassisten Anders Christensen, der også har været med i X Factor. Dog ikke som deltager eller dommer, men som en del af det store band, der spiller op, når deltagerne går på scenen.

Kilder: Eurowoman, ALT.dk, Theasteroidsgalaxytour.com