Dansk & dejlig: Interview med Mette Lindberg
Den 28-årige frontfigur i bandet The Asteroids Galaxy Tour er blevet stalket af teenagefans i Chile, har drukket sig fuld med Rihanna og spillet fodbold med Katy Perry. Succesen er overvældende – vel at mærke i udlandet. Nu er hun klar til også at indtage Danmark. Læs interviewet, og se hende klædt i 10 danske mærkers bud på forårets tendenser.
En hvid luksus-yacht vugger blidt i bølgerne i bugten ud for Rio de Janeiro. Nattens mørke har for længst sænket sig over den brasilianske hovedstad, hvor stjernerne blinker om kap med millionbyens mange lamper. Sprøde disko-toner blandes med latter fra det øverste dæk på båden. Her holder 35 mennesker nattefesten i gang, selv om klokken for længst har passeret fire. Med til festen er sangerinderne Rihanna, Katy Perry og danske Mette Lindberg fra bandet The Asteroids Galaxy Tour. Alle tre har de dagen forinden spillet på en af verdens største musikfestivaler, Rock in Rio, hvor ca. en million fans har skrålet med på sange som Only Girl (in the World), Firework og Around the Bend. Til efterfesten har Katy Perry lejet den luksuriøse yacht og inviteret sangerinderne og deres crew til at feste igennem. Baren er fri, og Katy Perry står bag mikserpulten og spiller op til dansekonkurrence på dækket.
“Vi dansede som tossede til den lyse morgen. På et tidspunkt var jeg blevet noget beruset, og da var det, at jeg tænkte, at jeg lige måtte give noget kærlighed til Rihanna, fordi hun er en af de største kvindelige stjerner, der findes. Hun er smuk og synger virkelig fedt. I min brandert gik jeg hen til hende og sagde, hvor sej jeg synes, hun er, og hvis hun ville danse, skulle hun bare sige til,” mindes Mette Lindberg med et tørt grin den aften sidst i september 2011.
““Tak skal du ha’,’” sagde Rihanna, men hun må bare have tænkt: “Christ, mand, det stive apparat.” Jeg følte, at jeg skulle sige noget, der var sejt og ovenpå, men blev helt starstruck i øjeblikket og skyndte mig at gå igen. Nu kan jeg jo grine af det, men det hele var en ret surrealistisk oplevelse,” siger Mette Lindberg.
I dag, et lille halvt år senere, er den pailletbesatte cocktailkjole og de høje stiletter fra efterfesten erstattet med en grå sweatshirt, et par stramme leggings og yndlingsfodtøjet, sorte Adidas-sneakers med guldstriber. 28-årige Mette Lindberg slænger sig i stolen og drikker glohed kaffe med mælk og sukker, mens hun fortæller om sit liv. De lange lyse lokker er voluminøse og uregerlige, og den hæse lillepigestemme lyder bekendt. Alligevel ville størstedelen af den danske befolkning næppe kunne sætte stemmen i forbindelse med Danmarks nye musikalske eksport-succes, for det er primært i det store udland, at Mette Lindberg og The Asteroids Galaxy Tour har stjernestatus. En status, som de bl.a. har opnået gennem deres reklamesamarbejder med mastodonter som Apple og Heineken, og fordi deres musik er blevet brugt i tv-serien Gossip Girl og i amerikansk Vogue-dokumentaren The September Issue.
“Apple kontaktede os i efteråret 2008, fordi de gerne ville bruge vores nummer Around the Bend i en ny iPod-reklame. Vi var vanvittig smigrede, fordi de før har brugt navne som The Ting Tings og Franz Ferdinand, og det er et vildt hipt mærke, så det var en sindssyg reklame at få. Det betød, at vi pludselig blev spillet i tv og på Youtube verden over, og på en uge gik vi fra at have ca. 100 afspilninger på vores Myspace-profil til 40.000 afspilninger om dagen. Det var helt vanvittigt,” siger Mette.
Reklamen blev fulgt op af en tour, hvor bandet, hvis hovedkerne er Mette og produceren og multiinstrumentalisten Lars Iversen, på et år spillede 120 udsolgte koncerter rundt i verden fra New York, USA, til Gdynia, Polen.
Herhjemme har asteroiderne dog slet ikke sprængt lydmuren på samme måde som i udlandet. En vægtig grund til dette er selvfølgelig, at reklamerne ikke er blevet vist i hverken dansk tv eller biografer. Publikummet til en nyligt afholdt koncert i Kolding bestod da også blot af 15 mennesker. Alt det skal der nu laves om på. Et nyt album, Out of Frequency, er nemlig på gaden 27. februar, og det seks mands store tour-orkester er parate til at give den gas på landets spillesteder og for alvor få bandet på danskernes læber.
Shit & Chanel på mundharmonika
Mettes debutoptræden var dog noget mere ydmyg. I hjemmet i Herlev, hvor hun voksede op i en klassisk kernefamilie med far, mor og storesøster, levede hun sammen med sine veninder de klassiske ungpigedrømme ud foran spejlet og på hjemmestrikkede musikvideoer med en hårspraydåse som mikrofon.
“En af mine veninder havde en video-optager, og vi lavede vores egne musik- og modeprogrammer, hvor vi klædte os ud og legede, at vi var forskellige kendte mennesker, der var i studiet for at blive interviewet. Vi genså båndene for ikke så længe siden, og det var hylende morsomt.”
Mette fik først sin egen cd-afspiller som 12-årig, og indtil da var pladerne arvet fra søsteren og forældrene, så musikken, der blev skrålet ned i freon-bøtterne, var 80’er-hits fra MC Einar og Johnny Hates Jazz og klassikere af Tina Turner, The Beatles og Bob Dylan.
“Min søster er nogle år ældre end mig, og vi optrådte tit med Shit & Chanel-sange for vores forældre – hun spillede guitar, og jeg spillede mundharpe. Hun kunne alle sangene, hvorimod jeg kom med mine små bræh på mundharpen og nogle andenstemmer en gang imellem.”
Bræh blev til toner, da Mette begyndte til trompet, siden blokfløjte og kor. I folkeskolen stod hun altid i baggrunden, når klassen skulle optræde med sang, men da Mette startede på efterskole i 10. klasse, oplevede hun, at det faktisk var lækkert at være i front.
“Selv om jeg var meget nervøs, var det vildt fedt at være hende, der stod forrest og sang, og at folk godt kunne lide det. Jeg havde en sanglærer, der lærte mig at finde roen ved at synge og ikke være angst for ikke at ramme tonerne, fordi så åbner man mere op. Det var et godt råd, som jeg stadig følger i dag.”
Efter efterskolen tog hun et etårigt radiokursus på medieskolen i Lyngby (barndommens reportager spøgte stadig lidt), men forældrene ville gerne have, at hun fik en ungdomsuddannelse, med argumentet om, den altid var god at have, så Mette begyndte på HF.
“Det var et hårdt år. Jeg havde svært ved at holde mig vågen og havde slet ikke ro til at gå der. Da jeg begyndte på andet år, hvor jeg også lige var flyttet sammen med en veninde, kunne jeg mærke, at hvis jeg gik der et år mere, ville jeg blive udbrændt. Det var ikke tiden for mig, for jeg havde krudt i røven efter noget andet.”
Mette fik arbejde på Herlev Sygehus for at tjene penge til huslejen og det vilde ungdomsliv med fester torsdag, fredag og lørdag. Hverdagene var dog ikke så ekstravagante i centralkøkkenet, hvor hun klædt i kittel, hætte, træsko og ørepropper arbejdede som opvasker.
“Det var faktisk utrolig befriende, fordi jeg havde ørepropper i og kunne stå i min egen verden og lave robotarbejde. Jeg fandt på mange gode melodier og tekster, mens jeg stod og spulede tallerkner, og jeg havde flere gange gummihandskerne med hjem, fordi jeg skrev en melodi eller en tekst ned på armen.”
I de følgende år fik musikken mere og mere plads. Mette tog et intensivt musikkursus på Rytmisk Center i København, dannede et band sammen med nogle venner fra ungdomshuset i Herlev, og hun gik et halvt år på Rytmisk Højskole i Vig. Men hun var alligevel usikker på fremtiden, så hun gjorde HF færdig og fik arbejde på en fritidsklub i Hellerup.
“Jeg havde brug for at prøve pædagogik af, for jeg var i tvivl, om jeg skulle være pædagog eller musiker – måske skulle jeg vælge noget sikkert.”
Galakserne mødes
Spekulationerne om karrieremuligheder stoppede brat, da Mettes telefon ringede en dag i 2007. Det var musikeren Lars Iversen, som hun tidligere var blevet introduceret for gennem nogle fælles venner i musikmiljøet. Lars havde en idé til et projekt med navnet The Asteroids Galaxy Tour. Han havde en masse udkast til sange, og han ville gerne have, at Mette skulle synge dem. Han sendte derfor straks noget musik til hende.
“Det lød bare megafedt! Det var alt det, som jeg havde siddet og håbet at kunne få ind i min egen musik, og jeg var så klar,” siger Mette.
De to teamede straks op og gik i hi i hjemmestudiet i Lars’ etværelseslejlighed. Her indspillede de seks sange, som de sendte til Lars’ ven, en hotshot musik-advokat i London. Han skrev begejstret tilbage, at han syntes, at det var fedt, og han vidste lige, hvem der skulle have pladen. Det var David Enthoven, som er en af bosserne på det store London-baserede management IE Music Group, som bl.a. er manager for Robbie Williams og Ladyhawke.
“David Enthoven mødte os i København. Han er en stor skaldet mand med skovmandsskjorte og tunge, tykke sølvkæder – en virkelig hård type – og han introducerede os for vores manager Henning Dietz, som vi stadig arbejder sammen med. Vi sagde ja til at arbejde med dem, fordi vi kunne lide ideen om at gøre det lidt anderledes end normalt.”
I stedet for at hægte sig på et pladeselskab, der har en lang række faste samarbejdspartnere, blev det nu op til Mette, Lars og selvfølgelig især manager Henning at skaffe spillejob, investorer, samarbejdspartnere til covere, musikvideoer osv. Valget var klogt.
“Vi fik hurtigt en masse spillejob. Bl.a. var vores første koncert nogensinde som opvarmning for Amy Winehouse, da hun spillede på Vega, fordi vores manager kendte hendes manager. Vi havde seks sange, spillede 20 minutter på scenen og var totalt rædselsslagne for, hvordan det skulle gå, for vi havde kun øvet to gange med hele bandet. Vi mødte ikke selv Amy personligt, men fik at vide, at hun syntes, at det var cool, at vi varmede op.”
Derefter blev der arbejdet hårdt. Der skulle indspilles album, findes investorer, laves musikvideoer, samtidig med at de små spillesteder i England og Danmark blev flittigt besøgt. I 2008 fik Apple øje på det nye danske band og deres nummer Around the Bend, og succesen nåede helt nye højder. Bandet tog på turné i Europa og USA.
“Hvordan gør man opmærksom på, at man er her som band? Det gør du ved, at folk hører din musik. Radio er et stærkt medie, men det er tv også – og hvis du får musikken kastet i hovedet igen og igen, er det noget, folk bider mærke i. Pludseligt spillede vi udsolgte koncerter for 500 mennesker, og folk gik amok og stagedivede på skøre klubber i Tyskland, Holland og Frankrig,” fortæller Mette.
Teenage-tumult i Chile
I 2009 udgav bandet deres debutalbum Fruit, hvor salget blev skudt i gang med endnu en turné rundt i verden. Amerikanske Katy Perry og hendes management havde fået et godt øje til det lille danske band og inviterede dem med som opvarmningsband på sangerindens udsolgte sommer-turné i Europa.
“Dengang var hun ikke så stor, som hun er i dag, og vi kom ret tæt på hinanden, fordi vi delte backstage og fordrev ventetiden med at spille fodbold og guitar med hende og hendes crew. I dag hilser vi på hinanden, hvis vi mødes, og spiller vi i L.A., kommer de tit og ser os. Da vi spillede til Rock in Rio, var nogle af hendes musikere også med på scenen til nummeret The Golden Age. Det er meget hyggeligt, men altså ikke noget med, at vi mødes til kaffe,” siger Mette.
I 2010 bød endnu en gylden PR-mulighed sig. Det store øl-firma Heineken tilbød dem at få sangen The Golden Age med i deres nye reklame, og ikke nok med det. Bandet skulle også spille med i reklamefilmen, der som med Apple skulle vises i det meste af verden – bare ikke i Danmark.
“Det er selvfølgelig vigtigt for os, at vi kan lægge navn til produktet, og vi søgte lidt på Youtube for at se, hvilke reklamer de tidligere har lavet. Vi så, at de havde nogle ret sjove ting, hvor bl.a. Jay-Z og Brad Pitt optrådte, og Jay-Z er jo ret sej, så hvis han kan, så kan vi sgu også.”
En ting var at få en sang med, men fordi de også optrådte rent visuelt i reklamen, gav det dobbelt så stærk PR, når reklamen blev råspillet i tv i reklamepauser til så store seer-magneter som Superbowl og Champions League-kampe. Nu var der endnu flere, der kendte bandet, og det skød deres 3. turné i gang.
“Selv om jeg har optrådt meget, er det stadig sejt og giver mig meget. Det er rørende at have udsolgte koncerter, hvor du kan se folk stå i kø til din egen koncert. At kigge ud på folk, der synger med på sangene, er stadig helt uforståeligt, og hvis jeg går ud på scenekanten og siger “hey”, så skriger folk igen. Den vildeste oplevelse var i Chile, hvor vi spillede sidste år for 900 mennesker, hvor det var blevet udsolgt på én dag. Dagen inden spillede vi til en privat event, hvor der kun var de unge og smukke celebs fra Chile på vores egen alder. Folk rev og flåede i mig, og drengene måtte være bodyguards for mig, da vi bagefter skulle mingle og have en drink. Det var sindssygt og helt teenageagtigt,” siger Mette.
Nyt album, men langtfra millionær
Sådanne tilstande oplever hun dog ikke i Danmark, hvor hun stadig er ukendt for de fleste. Men ifølge Mette er der en logisk forklaring på det.
“Det er faktisk helt naturligt, at vi ikke er så store herhjemme, fordi hverken Apple eller Heineken-reklamerne har været vist, og derfor har vi smedet der, hvor jernet har været varmt, og det har det været andre steder i Europa, USA og Sydamerika. Forhåbentligt kommer Danmark mere med, når den nye plade kommer.”
Og netop den nye plade er der store forhåbninger til.
“Jeg synes selv, det er den sejeste plade, og jeg er spændt og glæder mig til at mærke, hvordan folk reagerer på den. Det bliver også fedt at spille nye sange, for nu har jeg sunget Around the Bend i fire år,” griner Mette.
Succesen er kommet hurtigt for The Asteroids Galaxy Tour, og de seneste år har Mette oplevet flere vilde ting end en gennemsnitsdansker. Alligevel har hun smag for mere.
“Vores ambitioner er selvfølgelig, at musikken skal vokse sig større og dermed tjene flere penge. Jeg bliver stadig overrasket over, at det kan blive vildere. Man spiller en kæmpe koncert på en festival, hvor vi alle sammen kigger på hinanden og tænker, at nu kan det ikke blive bedre, men næste gang er det også et fedt show, hvor man tænker, at det her er for sindssygt. Men du må også have noget at stræbe efter, så du kan udvikle dig. Tænk, hvis du følte, at du havde nået alt. Det ville være kedeligt, og du kunne lige så godt lægge dig til at dø – gudskelov har vi stadig drømme.”
Mette er nået til et punkt, hvor hun kan leve af musikken, men succes og kæmpestore reklamekontrakter har (endnu) ikke fået millionerne til at rulle ind på kontoen.
“Som musiker får du et forskud på din indtjening, som du skal leve af, indtil du skal lave næste plade og kan få et nyt forskud. Vi får selvfølgelig et beløb for at være med i reklamer, men de penge går til at betale det underskud, vi har, så hjulet kan løbe rundt. Hvis du er en kæmpe superstjerne, får du garanteret mange penge, men det er vi ikke. For os har værdien været PR.”
Gryderetter med kæresten i køkkenet
Skrigende fans i Chile, fest på luksusbåd med Rihanna og reklameskydning med Heineken. Det lyder alt sammen ret fantastisk, men Mette har også et almindeligt hverdagsliv, hvor hun fx går rundt i Københavns butikker for at finde den næste opsigtsvækkende kjole at optræde i eller et par karryfarvede shorts, som hun trækker på til hverdag – hun har faktisk lige fundet et eksemplar i H&M. Kodeordene for stilen begge steder er dog ens: Det skal være et miks af komfort, glamour, lady og lidt skørt.
“Jeg må indrømme, at jeg ikke er typen, der kaster om mig med designernavne. For mig handler det om, at det er pænt, og det skal også være rart at have på. Når jeg er på scenen, er det gerne over the top, men til hverdag må der også godt være glimmer. Jeg elsker glitter, guld og diamanter, pastelfarver og kraftige farver.”
Det sidste halve år er der også blevet arbejdet intenst i studiet på at blive færdig med den nye plade, når hun har været hjemme København. Og der er både fordele og ulemper ved at være sin egen boss.
“Lars og jeg mødes i studiet klokken et eller andet efter 10, for jeg elsker at sove længe og tjekke mails og andet praktisk, inden jeg skal ud ad døren. I sådanne perioder er det svært at lave aftaler med andre folk, fordi vi har deadlines, der skal overholdes, og vi vil ikke begrænse os kreativt. Det betyder, at hvis vi pludselig bliver kreative kl. 18, må jeg blive i studiet, til jeg er færdig, og det kan være til kl. 22 eller kl. 01.”
Heldigvis kender kæresten gennem de sidste fire og et halvt år, musikeren Anders Christensen, der bl.a. spiller bas i bandet Sort Sol, alt til at leve et omskifteligt musikerliv.
“Han har også rejst meget og spiller både i udlandet og Danmark, så vi ved begge, hvad det vil sige at rejse, og hvor hårdt det kan være at skulle være på. Det er lækkert at have en, som jeg kan tale med om alt det. Han sidder heller ikke og triller tommelfingre derhjemme, når jeg er ude at spille, og forstår, at vi bagefter går ud og fyrer den af. Samtidig bliver jeg heller ikke jaloux, når det er ham, der er ude på job. Vi har en meget god energi og respekterer hinanden i det, vi gør.”
Musikken har selvfølgelig også en stor plads i deres liv sammen.
“Anders er ved at lære mig at spille guitar, og det er skideskægt og en fed måde at være sammen på. Vi spiller også meget sammen med vores venner til mulig gene for vores naboer, men jeg håber, at de bærer over med os. Jeg har en ustoppelig energi til at spille musik – det kribler og krabler i mig, hvis jeg ikke har gjort det i en periode. Musik er for mig også noget med stemninger. Jeg hører fx meget Frank Sinatra eller Billie Holiday om morgenen for tiden, fordi det er mørkt og koldt, og jeg kommer i et roligt, romantisk og afslappet humør – så bliver dagen meget nemmere.”
Det hele handler dog ikke kun om musik, for Mettes anden passion er mad.
“Jeg elsker god mad, at lave mad sammen og spise det. Det er ikke fancy retter, jeg laver, men kan være gryderetter, risotto eller en hel kylling. Jeg elsker at have mit eget køleskab fyldt med pålæg og brød. Det kan man godt savne, når man er på tour, hvor man altid skal vælge fra et menukort, hvor der kun er burgere – igen.”
Fastfood kommer nok til at fylde meget på Mettes menukort de næste mange måneder, når hun og resten af bandet tager på tour rundt i verden. Vil du opleve den sprudlende sangerinde live, skal du sætte kryds i kalenderen 13. april, hvor The Asteroids Galaxy Tour spiller på det klassiske københavnerspillested Vega med nye numre, der har drømmende titler som Dollars in the Night og Gold Rush.
“Jeg kan godt lide at tænke, at alt er muligt. At man kan, hvad man vil, hvis man tør. Og jeg har lyst til at lave masser af musik – jeg er kun lige startet.”
Umiddelbart lader det til, at det kun kan gå opad på successtigen, og det er selveste Sir Elton John vist enig i.
“Da vi spillede til Rock in Rio, luskede trommeslageren Rasmus og jeg os allerforrest til Elton John-koncerten. På et tidspunkt føltes det, som om han kiggede direkte på os og nikkede genkendende. Men vi tænkte, at selvfølgelig så han ikke på os, og det grinte vi lidt af. Næste dag blev vi spurgt, om vi havde set Elton Johns interview med brasiliansk tv, hvor han havde udtalt, at det fedeste nye, han havde set på festivalen, var The Asteroids Galaxy Tour. Så måske havde han alligevel fået øje på os?”