Onani - bliv klogere på klitoris, orgasme og sexlegetøj

Langt de fleste kvinder kan få orgasme, hvis de vil. Udfordringen består i at tage skridtet fra at opnå orgasme en gang imellem, eller når man er alene, til at få orgasme næsten hver gang.

Hvis du aldrig har prøvet at onanere, vil det være en rigtig god ide at sætte tid af i kalenderen – bogstavelig talt. Hvorfor? Fordi onani virker.

Læs med her og bliv klogere på onani og orgasme

Fokus på sex: Er det virkelig så sundt, som de siger?

Sex er ikke bare dejligt. Det booster også dit selvværd, immunforsvar og forbrænding, toner dine muskler og kurerer depression, stress og smerter. Altså en mirakelkur mod alting, næsten. Men kan det virkelig passe? Eksperterne giver dig svaret.

The Big O: 6 råd til orgasme

Det er desværre ingen nyhed, at mange kvinder har svært ved at opnå orgasme under samleje. En ny bog, Glæden med skeden, kombinerer medicinsk viden med ny forskning og giver os på en morsom måde svar på mange af de spørgsmål om underlivet, som er vanskelige at stille. Her får du de to forfatteres guide til orgasme.

mere om Onani
Henter...

Der er især en rigtig god grund til at onanere. Ifølge flere undersøgelser af kvinder, der aldrig havde fået orgasme, lykkedes det for mellem 60 og 90 procent af forsøgspersonerne at opnå orgasme, både alene og sammen med deres partner, efter fem til syv ugers regelmæssige øvelser. Brug hænderne eller køb en vibrator. Gør de ting, du tænder på, og som får dig i den rigtige stemning. Foretrækker du erotisk litteratur, kan du lide at se på porno, eller vil du hellere bruge din fantasi?

Jo bedre man bliver til at give sig selv orgasme, jo større er chancen for også at opnå orgasme med sin partner.

De mange fordele ved at onanere

Der er flere gode grunde til at have et velfungerende gør-det-selv-sexliv, forklarer sexolog Signe Vandrup Bentzen.

"Når du masturberer, lærer du at fokusere dine tanker på det, du laver med din krop. Det betyder, at du også vil være bedre til at gøre det, når du har en partner. Og det er altså noget af det, sex handler om: at lukke ned for hverdagstankerne," siger hun og fortsætter.

"Når du masturberer og oplever lyst, bliver der sendt en bølge af gode ting ud i kroppen som endorfiner og andre velværehormoner. Derfor virker det også mentalhygiejnisk og stabiliserende. Jeg kender kvinder, der i stand til at holde deres depression i skak ved at masturbere dagligt – på samme måde som andre løber en tur."

En del kvinder er også vant til at skulle holde sig i kontrol i alle andre dele af livet, og det er derfor umuligt for dem at slippe kontrollen til ophidselsen.

Hvis det lykkes at slippe kontrollen til ophidselsen, kan det netop være en af livets unikke chancer for at give sig hen. Lidt på samme måde som når du griner eller græder ude af kontrol. Orgasmen kan for nogle virke som en meget voldsom kropslig reaktion og holder derfor igen.

Onani og orgasme

I dag mener man, at alle former for behagelige seksuelle sanseoplevelser på en eller anden måde er knyttet til udskillelsen af hormonet oxytocin i hjernen. Det gælder også orgasmen, som er det, den seksuelle ophidselse kan udmunde i. Man mener, at orgasmen netop er kendetegnet ved en massiv frigivelse af oxytocin. Det kan medføre forskellige reaktioner, som tilsammen udgør oplevelsen af orgasmen.

  • Ofte vil man opleve sammentrækninger i bækkenbundsmuskulaturen og livmoderen.
  • Samtidig kan der være forskellige andre kropslige reaktioner som:
  • Øget vejrtrækning, blodtryk og puls
  • Samt muskelspændinger med trækninger i ansigt, arme og ben.

Læs også: Hvad sker der i kroppen, når du onanerer?

Onani og teknik

Det er først og fremmest en rigtig god idé at vide noget om, hvordan dine kønsdele er opbygget. Klitoris er det mest følsomme organ. Det er kun klitorishovedet, der er synligt, resten af klitoriskroppen ligger gemt under huden, men er lige så følsom.

Mange kvinder oplever det som direkte ubehageligt at berøre eller blive berørt på selve klitorishovedet og føler det mere behageligt at røre indirekte på klitoriskroppen, som ligger bag kønskinderne og kønslæberne. Det er derfor muligt at stimulere klitoriskroppen ved mere indirekte berøringer ned langs kønskinderne og omkring kønskransen ved skedens åbning.

For at opnå ophidselsen og orgasmen er det vigtigt, at klitorisskafterne i klitoriskroppen fyldes med blod. Altså at du får det, der svarer til, når en mand får rejsning. Alle orgasmer er således klitorisorgasmer, og den gamle opdeling i orgasmer som ”skedeorgasmer” eller ”klitorisorgasmer” skyldtes et ringe kendskab til vores kønsdeles opbygning.

Skeden ved onani og sex

Når du bliver seksuelt ophidset, vil dine kirtler både uden for og inden for skeden udskille væske, som holder kønslæberne og skeden fugtig. I forbindelse med orgasme kan der komme mere væske. Når du bliver opstemt, fyldes dine klitorisskafter og klitorispærer med blod og svulmer op – du kan måske ane dem under huden.

Du kan få orgasme ved stimulering af klitorishovedet og af klitoriskroppen, som gemmer sig inde i din krop. Der kan nemlig ske en blodfyldning af klitoriskroppen, som udløser din orgasme, uden at din klitoris er blevet stimuleret direkte. Skeden udvider sig, og nogle synes, at det er dejligt at mærke stød mod livmoderhalsen eller andre særligt følsomme områder.

At stramme dine bækkenbundsmuskler omkring en pik, dildo eller fingre, kan stimulere og højne den seksuelle nydelse, da du får gang i blodcirkulationen og påvirker den ikke synlige del af klitoris.

Bliv klogere på din klitoris

Nogle kan opnå en fornemmelse af klitoriskroppens forløb langs kønnets læber ved at lægge en varmepude mellem benene og mærke, hvordan varmen forplanter sig indeni. Andre har stor glæde af enten at sætte sig på en varmepude eller noget andet og bevæge sig på forskellige måder og på den måde opnå kendskab til, hvad der føles godt.

Du kan også bruge en vibrator, som for eksempel kan holdes mod venusbjerget og ved hjælp af små vibrationer ”vække” de små blodårer i klitoriskroppen.

Læs også: Dette sexlegetøj hitter mest

Når du begynder at få en fornemmelse af din egen ophidselse, kan du nemmere fortsætte undersøgelsen af, hvordan ophidselsen kan tiltage eller aftage og måske nå til øjeblikke, hvor du finder det nærmest umuligt at afbryde berøringerne, før du oplever en eller anden afspænding eller afslutning. 

Du kan også begynde din undersøgelse af din egen seksuelle respons uden direkte berøring af dine kønsdele i starten. Prøv for eksempel at ligge eller sidde et sted, hvor du er helt sikker på ikke at blive forstyrret og forsigtigt ae eller kilde dig selv på armene, maven, benene og halsen og mærke efter, hvornår det er dejligt, og hvad netop oplevelsen af dejligt føles som i din krop.