Se her, hvad nogle af de mest almindelige symboler i dine drømme betyder:
- Død: At drømme om din egen død skulle eftersigende være et tegn på, at der ligger et langt og lykkeligt liv foran dig, og at du lige nu er i en fase, hvor dit liv ændrer sig. Drømmer du, at dit barn dør, er det et positivt tegn, der spår, at din søn eller datter vil undgå alvorlig sygdom eller andre livstyrende ulykker. Er det et andet familiemedlem, der dør i din drøm, er der sandsynligvis en konfrontation under opsejling.
- Tænder: Drømmer du om at tabe tænder, fortæller din underbevidsthed dig, at du føler, du har mistet balancen i enten dit fysiske liv eller mentalt. - Gravid Drømmer du som kvinde, at du er gravid, betyder det, at du må væbne dig med tålmodighed, hvis du vil opnå dine mål. Er du mand og drømmer det samme, fortæller din drøm dig, at du skal kæmpe hårdt for at opnå succes.
- Slanger: Er du i tæt kontakt med en slange i en drøm, er det en opfordring til at være åben over for nye muligheder. Er slangen giftig, er det et varsel om, at dine fjender vil tage alle tænkelige midler i brug for at vinde over dig.
- Vand: Vand i en drøm kan være symbol på mange ting. Det kan være en besked om forandringer i dit liv eller sige noget om dine evner til at influere dine omgivelser.
- Utroskab: Er din kæreste utro i dine drømme, er det et tegn på, at du er usikker på din partners kærlighed, eller at du selv er jaloux, fordi kæresten bruger for meget tid på andre ting end dig.
- Hund: Møder du en venlig hund i drømmeland, er det et tegn på loyalitet i din omgangskreds. Bider den dig derimod, er der sandsynligvis optræk til konflikt.
Kilder: Drømmeordbogen af Russell Grant, Dreamlookup.com, Mydreamvisions.com