Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Julekugler – sådan laver du den smukkeste pynt til jul

Når juletiden nærmer sig, er det tid til at pynte hele hjemmet op. En af vores yndlingsdekorationer er en smuk, gammeldags julekugle. Vi giver dig inspiration til at lave dine egne unikke julekugler i alverdens farver og med smukke detaljer.

Du kan pynte dine julekugler med navn, få dem til at glitre eller dekorere dem med et fint motiv.

Find masser af inspiration her på siden til at pynte dit hjem til julen.

vis
mere

Vil du hellere lave dine egne julekugler og sætte dit eget touch på julepynten i stedet for at købe dem hos Royal Copenhagen, så er du kommet til det helt rette sted.

Sådan laver du dine egne julekugler

Her på siden har vi samlet en masse ideer til hjemmelavede julekugler. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan pynte kuglerne med. Det smarte er, at du kan lave dem, så de passer til resten af din boligindretning eller matcher det andet julepynt på juletræet.

Du kan finde tips til fine måder at skrive navne eller budskaber på dine julekugler eller pynte dem med motiver fra dine fineste papirservietter.

Hvis du er særligt fingernem, kan du også hækle et yndigt betræk til din julekugle, så den får et helt unikt udtryk og er du til det mere festlige, har vi inspiration til at lave flotte julekugler med guldglimmer eller med sølvbånd.

Mulighederne er mange, og vi har både julekugler, du kan lave på egen hånd eller nogle, der er sjove at lave sammen med børn eller børnebørn.

gør-det-selv-bord med julekugler og perlerKast dig ud i at pynte dine julekugler med perler eller glimmer (foto: Getty Images).

Julepyntens historie

  • 1811, Spiselig pynt: Juletræet blev dekoreret med spiselige elementer som æbler, honningkager og marcipan-roser. Lysene på træet var oprindeligt med de holstenske farver – rød, hvid og blå – da traditionen med at tage et træ ind i stuen er tysk.
  • 1895, julekugler i glas: Julepynten blev opgraderet med danske flag, figurer og kugler i glas.
  • 1914, hjerter og elektroniske lys: Julehjerter, elektriske lys og fehår blev populært i Danmark. Juletræet bliver også her meget almindeligt, og stort set alle familier har et juletræ og ikke kun de borgelige familier.
  • 1974, pynt i hele huset: Her begynder man at pynte op i hele huset med juledekorationer og kravlenisser, og juletræet holder fast i pynten i form af julehjerter, kræmmerhuse, julekugler og elektriske lys.

(kilde: videnskab.dk).