(Foto: Getty Images)
Videoer og gode råd
Her finder du "undervisningsmaterialet" til de fire første lektioner i #MeToo-skolen:
Lektion 1: Sådan håndterer du seksuel chikane på din arbejdsplads
Lektion 2: Har du overskredet en kollegas grænse? Bliv klogere her![MeToo-skole Lektion 2.jpg]()
Lektion 3: Sådan gør du, hvis du er vidne til seksuel chikane på din arbejdsplads![MeToo-skolen Lektion 3.jpg]()
Lektion 4: Kære chefer: Sådan tager I hånd om sexisme på jeres arbejdsplads
Vil du læse mere, har vi samlet andre gode artikler om emnet her: #sexisme
Hvorfor lige nu? Få overblikket her:
I slutningen af august afslørede Sofie Linde, at en tidligere ”stor tv-kanon” i DR havde truet hende med, at han ville ødelægge hendes karriere, hvis ikke hun gav ham et blowjob. Det skete for 12 år siden til en julefrokost i mediehuset.
Siden har debatten om sexisme og seksuel chikane for alvor rullet i Danmark.
Efter Sofie Lindes afsløring er flere kendte værter stået frem med lignende oplevelser med seksuel chikane i mediebranchen. ALT.dks livsstilsredaktør har også delt sin.
- Den 9. september efterlyste ALT.dk beretninger fra både mænd og kvinder, der har oplevet seksuel chikane på deres arbejdsplads. Over 70 beretninger er siden blevet delt – fra en lang række forskellige brancher og aldersgrupper.
- Den 10. september skrev over 700 kvinder fra mediebranchen under på, at de selv havde oplevet eller været vidne til seksuel chikane og sexisme på arbejdspladsen. På få dage steg antallet af underskrifter til mere end det dobbelte.
- Den 14. september sendte 10 tidligere praktikanter et brev til ledelsen i DR, hvor de beskrev sexistiske og krænkende oplevelser, de har været udsat for i mediehuset.
- Den 15. september stod flere kvindelige politikere frem og fortalte om seksuel chikane på Christiansborg.
- Den 21. september sendte 46 tidligere og nuværende medarbejdere på Ekstra Bladet et brev til ledelsen, hvor de kritiserede manglende handling over for en sexistisk kultur på avisen.
- Den 23. september oprettede ALT.dk #MeToo-skolen i samarbejde med HK Privat for at pege på konkrete løsninger, der kan sikre trygge arbejdspladser uden sexchikane.
Hvad er seksuel chikane?
Seksuel chikane er mobning af seksuel karakter dvs. en krænkende handling, fx når en ansat udsættes for en adfærd, som af den ansatte opfattes som nedværdigende.
Folks grænser er forskellige, og derfor kan det være svært at komme med en præcis beskrivelse af, hvad seksuel chikane er. Men ifølge den danske ligebehandlingslov og ligebehandlingsdirektivet fra EU, er seksuel chikane:
“Enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.”
Kilder: HK Privat, Beskæftigelsesministeriet.
Arbejdstilsynets hotline om seksuel chikane
Du kan være anonym, når du kontakter hotlinen. (Modelfoto: Getty Images)
Ring og få hjælp og vejledning
Arbejdstilsynets hotline giver råd og vejledning om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen. Når du kontakter hotlinen, kommer du til at tale med en medarbejder, der er uddannet i at besvare spørgsmål om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane.
Man kan kontakte hotlinen på tlf: 70 22 12 80. Når man kontakter hotlinen, er du anonym.
Alle kan ringe til Arbejdstilsynet om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen. Man kan fx ringe, hvis:
- Man selv bliver krænket, herunder mobbet eller udsat for seksuel chikane
- En af ens kollegaer, en ven eller et familiemedlem bliver krænket
- Din virksomhed har akutte problemer med krænkende handlinger
- Din virksomhed ønsker at forebygge krænkende handlinger