Migræne: Symptomer og behandling

16% af befolkningen er ramt af migræne – flest kvinder – og smerterne varer typisk i 4-72 timer. De er dunkende og ofte lokaliseret i den ene side af hovedet, og de forværres ved fysisk aktivitet. Der vil typisk også være kvalme, opkastninger og lysfølsomhed. Nogle har migræne med aura, som er syns-, føle- eller taleforstyrrelser forud for hovedpinen.

Er du en af dem, som jævnligt lider af migræne, kan du få gode tips til at lindre ubehaget her.

Læs mere

Migræne og symptomer

  • Migræne føles for det meste som en dunkende, pulserende smerte i den ene side af hovedet. Den bliver kraftig forværret, når du bevæger dig.
  • Ofte er du overfølsom over for lys og lyde og har mest lyst til at ligge i et mørkt og stille rum.
  • Du kan opleve synsforstyrrelser eller få en snurrende fornemmelse i ansigt og fingre.
  • Anfaldet varer fra to timer til tre døgn.
  • Man ved stadig ikke helt, hvad årsagen er. Kun at de store blodkar uden på hjernen udvider sig under et anfald, og at det er en ændret elektrisk aktivitet i hjernecellerne, der starter et anfald og stopper det igen.

Migræne og behandling

Der findes en del medicin, som kan dæmpe eller stoppe et migræneanfald. I nogle tilfælde kan du også få forebyggende medicin, f.eks. bestemte blodtrykstabletter. Find sammen med din læge ud af, hvad der virker.

Prøv at føre hovedpinedagbog, så du også får indkredset, hvad der udløser din migræne. Det kan være forskellige føde- eller drikkevarer, som du skal undgå, eller det kan være for lidt søvn. Nogle føler sig hjulpet af at dyrke motion, andre ikke. I det hele taget er det ret individuelt, hvordan migræne bedst tackles.

8 gode råd

  1. Få masser af frisk luft og ilt. Lav gennemtræk tre gange dagligt, og sæt grønne planter indendørs.
  2. Begræns din brug af computer, mobil og trådløse forbindelser. Sluk for alt elektronisk udstyr senest kl. 20.
  3. Skær ned på koffein ved at reducere eller undgå kaffe, chokolade, kakao, sort te, cola og ginseng.
  4. Tag Triphala-tabletter. Fås i Helsekosten. Følg dosis på pakken. Triphala hjælper på fordøjelsen og har i mange tilfælde en markant lindrende virkning på migræne.
  5. Undgå syredannende mad og drikke som hvidt sukker, hvidt mel, umodne frugter, gule frugtsafter, eddike, syltede grøntsager, sauerkraut, ketchup og sennep. Skær også ned på yoghurt og A38, begræns det til 1 spsk. om dagen.
  6. Brug rene, økologiske, æteriske olier af ravintsara, fennikel, eukalyptus eller rosmarin, hvor de mange bioaktive komponenter fra planten er kommet med over i olien. De virker bedst i en nanodiffuser, som kan købes på vedaroma.com. Vælg én olie ad gangen, og brug den omkring 20 minutter hver dag enten hjemme eller på arbejde.
  7. Smør lidt jojobaolie i panden og på tindingerne og massér derefter to dråber æterisk olie af pebermynte eller lavendel oven i jojobaolien.
  8. Prøv også at sidde i et damptelt i fem minutter om dagen.Tag et tæppe over hovedet, og dryp to-tre dråber æterisk olie fra én af følgende: pebermynte, basilikum, neroli, bergamot, eller rosemary verbenon ned i kogt varmt vand i en gryde på bordet, og ånd ind gennem næsen og ud gennem munden.

Kilde: Læge Charlotte Bech

Mad, der kan give migræne

  • Røget fisk, pølser og konserveret kød, som indeholder meget nitrat
  • Stærke oste, som indeholder tyramin • Light sodavand med sødemidlet aspartam
  • Stærkt krydret mad med bl.a. smagsforstærkeren glutamat – findes typisk i asiatisk mad
  • Rødvin indeholder flavonoider og taniner, som også kan udløse anfald
  • Citrusfrugter, chokolade og slik, som indeholder phenylethylamin

Kilder: Hovedpineforeningen. dk, netpatient. dk, netdoktor.dk, sundhedsguiden. dk m.fl.

Læs også: 3 kvinder om at spise sig rask

Vidste du, at migræne er ikke farlig

Det kan føles, som om hjernen er tæt på at eksplodere, når du har migræne. Men er du migrænepatient, behøver du ikke bekymre dig om, hvorvidt hovedet holder til smerterne. Personer med migræne lever nemlig lige så længe som alle andre, viser en stor undersøgelse af 52.000 nordmænd, som blev fulgt over 14 år. Kilde: dagensmedicin.no