Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

spis dig rask
Foto: Getty Kan du spise dig fra gigt, depression og migræne? Ja, er svaret ifølge 3 kvinder.

spis dig fra gigt, depression og migræne

3 kvinder om at spise sig rask

Mød 3 kvinder der gennem kostændring, har spist sig fra gigt, depression og migræne og fået livet tilbage.

Artiklen stammer fra ugebladene Hendes Verden og Hjemmet

Linda kom gigtsmerterne til livs: ”Nu tænker jeg, at jeg har mange gode år forude”

For et par år siden så fremtidsudsigterne dystre ud for Linda Charning, hvis gigtsygdom lagde hende brak det meste af tiden. Men så stødte hun på antiinflammatorisk kost og sagde farvel til sukker, alkohol, hvidt brød og pasta.

Linda Charning ligger i sin seng. Hun hoster, har hævede hænder og fødder og ondt i hele kroppen. Om en time skal hun mødes med nogle veninder. Men hun orker ikke at rejse sig og må sende en sms og aflyse. Igen. Sådan går det meste af vinteren 2015 for den i dag 39-årige kvinde fra Mårslet. Med sygedage, aflysninger og ærgrelser pga. gigtsygdommen morbus bectherew (rygsøjlegigt) og psoriasisgigt.
– Det var forfærdeligt. Jeg var så ked af at melde mig ud socialt og arbejdsmæssigt, husker Linda.

For mange sygedage

Gigten giver Linda kontante ledsmerter, så hun ikke kan stå oprejst og vente på en bus i mere end fem minutter. Hun sover også dårligt og for at holde betændelsestilstanden nede, får hun én gang om måneden en sprøjte med biologisk medicin. Men det har en stor bivirkning: det svækker immunforsvaret. På ét år har hun 37 sygedage, og når hun kommer af sted på arbejde, slæber hun sig gennem dagene For et par år siden så fremtidsudsigterne dystre ud for Linda Charning, hvis gigtsygdom lagde hende brak det meste af tiden. Men så stødte hun på antiinflammatorisk kost og sagde farvel til sukker, alkohol, hvidt brød og pasta. og samler al sin energi for at være nærværende over for sin lille søn. Så snart han er puttet, falder hun om af udmattelse.
– Det var pest eller kolera: Jeg kunne fortsætte med medicinen og blive ramt af samtlige vira, eller jeg kunne stoppe og se min krop blive nedbrudt af gigt, fortæller Linda. På et tidspunkt nævner hun for sin læge, at hun føler, hun får det værre af at spise sukker. Det er der ikke bevis for, får hun at vide, men en dag støder hun på en antiinflammatorisk juiceopskrift og finder på nettet opskrifter til en ugekur, hvor hun kun må drikke antiinflammatorisk juice og spise kosttilskud.
– Der stod, at man ville få det dårligt de første tre dage. Og det fik jeg. Men på fjerdedagen vågnede jeg og havde det fantastisk. Ingen smerter, og væsken i mine hænder og fødder var væk, fortæller Linda, der også skærer sukker, alkohol, pasta og hvidt brød ud af sin kost.
Og resultaterne er mærkbare. Linda har ikke ondt i sine led om morgenen, hun sover godt og er ikke længere så modtagelig for bakterier. Hun tør lave aftaler med veninderne igen, og hvor tanken om en gåtur før var urealistisk, kan hun nu træne i fitnesscenter flere gange om ugen.
– Nu kan jeg passe på min krop og styrke musklerne, der holder sammen på mine led. Det giver mig en følelse af, at jeg har magt over gigten og ikke omvendt, siger Linda.

LÆS OGSÅ: Antiinflammatorisk kost - hvad gør det egentlig ved kroppen?

Mange gode år

Hun er dog ikke sluppet af med gigtsygdommen, og en nylig scanning viste nye eroderinger på knoglerne. Men fremtidsudsigterne er blevet lysere.
– Jeg var bange for, at jeg ville blive nødt til at stoppe med at arbejde, og ikke længere ville kunne gå en tur i skoven med min søn. Nu tænker jeg, at jeg har mange gode år forude, siger Linda. Lægerne holder stadig på, at forbedringerne skyldes, at den biologiske medicin er begyndt at virke.
– Men jeg kan mærke, at kosten har en betydning. Jeg kan godt blive vred over, at lægerne ikke vil anerkende virkningen af kosten. Det koster jo ikke noget at skifte slik ud med blåbær og spise revet gulerod i stedet for pasta.

Antiinflammatorisk kost

Antiinflammatorisk kost handler om at spise mere af det, der holder inflammation i kroppen nede, og mindre af det, der får inflammation til at blusse op. Spis mere: Laks, sild, makrel, valnødder, byg, rug, ingefær, gurkemeje, blåbær, solbær, brombær, grønkål, broccoli, basilikum, rødbede, hvidløg, rødløg, tomat, avocado. Spis mindre: Sukker, raffineret mel og planteolier som tidselolie, vindruekerneolie og solsikkeolie.
Kilde: ”Antiinflammatorisk kost” af Martin Kreutzer og Anne Larsen

LÆS OGSÅ: 5 myter om kost, du skal stoppe med at tro på

Tine Legaard Holst kæmpet sig ud af depression: "Det var som om, verden fik farver igen”

Med ét skridt ad gangen har Tine Legaard Holst kæmpet sig ud af depression ved hjælp af sund mad og motion. Nu hjælper hun andre med at bruge sundhed som medicin.

Tine har flere gange prøvet at komme hjem med indkøbskurven fuld af kikærter, bønnespirer og gode intentioner. Det har typisk været mandag, men allerede onsdag var to liter cola om dagen fast ritual for Tine igen.
– Jeg gik alt for drastisk til værks i starten. Når jeg skulle være sund, skulle alt helst ske på én gang, men det holder ikke, forklarer 39-årige Tine. Hun har, med egne ord, altid været ”et lille nips”, der sagtens kunne slippe af sted med ikke at røre sig og drikke to liter cola om dagen. Men som nybagt mor for syv år siden bliver hun ramt af en depression og får ordineret antidepressiv medicin.

Et sort dyk

Sygdommen og medicinen får Tine til at tage 10 kilo på, og lykkepillerne, der skulle have været et hurtigt fix, bliver en del af hverdagen de næste fire år. Hun tør ikke trappe ud, for hun oplever stadig med mellemrum kulsorte huller – og hvad sker der så, hvis hun ingen medicin får?
De efterfølgende år er Tine skiftevis stresset, sygemeldt fra sit job som folkeskolelærer og deprimeret. Indtil hun beslutter at ændre kurs. Hvor overskuddet kommer fra, ved hun ikke, men der findes ikke altid en logisk forklaring på tingene, når man lever med depression.
– Jeg har aldrig interesseret mig for at lave mad og leve sundt, men jeg begyndte at læse om kost og motions forebyggende effekt på depression, og jeg ville også gerne tabe mig og sikre min søn ordentlige madvaner.
Samtidig får en ny terapeut overbevist Tine om, at hun godt kan trappe ud af lykkepillerne.

Ud af osteklokken

Tine begynder stille og roligt at løbe ture med en veninde og lægger en fast madplan hver søndag. Den sundere mad med grøntsager, frø, klid og spelt giver hende energi, og på et tidspunkt kvitter hun sin medicin.
– Min krop reagerede som ved kraftig influenza, men det var også som om, verden fik farver igen. Følelsen af at være i en osteklokke forsvandt.
Tine er ikke i tvivl om, at sund livsstil for hende er den bedste forebyggelse mod depression.
– Jeg er begyndt at arbejde 25 timer om ugen, hvor jeg hjælper andre depressionsramte med at få en sundere livsstil. Det er usandsynligt dejligt at kunne gøre en forskel for andre.
Den vigtigste erkendelse for Tine at give videre handler om at tage små skridt.
– Det bliver for uoverskueligt, hvis man straks skal løbe fem kilometer og undvære alt usundt. Ros dig selv for små forbedringer – det er vigtigt for at lykkes helt.

Depression og sund livsstil

• Motion har sammen med terapi og medicin længe været anset som den bedste forebyggelse mod depression. Depressionsforeningen fastholder anbefalingen om motion, selv om nye, danske undersøgelser har sat spørgsmålstegn ved effekten.
• Nogle typer antidepressiv medicin giver øget tørst og sultfølelse. Det er derfor vigtigt at være obs på sin kost.
• Depressive kan både trøstespise og glemme at spise. Hvis man ikke har overskud til sund madlavning, så husk, at takeaway kan være andet end burger og pizza.
Kilde: Depressionsforeningen og Pol.dk

LÆS OGSÅ: 6 modige kvinder fortæller præcis, hvad angst er

Krista Sønderup har besejret migræne: ”Jeg har fået min frihed tilbage”

Siden barndommen har Krista Sønderup lidt af voldsom migræne. Men efter hun er begyndt at holde sig til en sund kostplan og sørger for at få regelmæssig motion, har de voldsomme anfald sluppet grebet.

Dagen efter sin søns konfirmation går Krista Sønderup i seng. Hun bliver liggende, helt stille i det kolde og mørke rum, med kvalmen og den dunkende fornemmelse i hovedet som eneste selskab. Hun sover dagen væk og vågner kun for at kaste op. Denne gang er hun heldig. Migrænen rammer nemlig dagen efter den store dag, som hun har forberedt sig på og set frem til i månedsvis.
Sådan er det ofte, når den 47-årige mor til fire står over for en stor begivenhed. Hun tør næsten ikke glæde sig, for når forventninger og travlhed indfinder sig, flytter migrænen ofte med som uvelkommen gæst. Anfaldene varer typisk tre-fire dage, hvor Krista er så medtaget, at hun stort set ikke har kontakt til andre.
– Min datter var ti år, da jeg fik tvillinger, og når jeg fik migræne under min barsel, måtte hun nogle gange blive hjemme fra skole med en bedsteforælder for at passe dem. Jeg tænkte ikke over, om det var okay, for når jeg har et anfald, har jeg ikke overskud til at tænke på andre, siger Krista.

Migrænen har fulgt Krista siden barndommen, og hun har prøvet meget for at lindre symptomerne. Medicin hjælper ikke, hun har haft lidt held med akupunktur, massage og alternativ behandling, men helt godt bliver det aldrig. Indtil den dag hun læser om en diætist, som har haft succes med at hjælpe andre af med hovedpine vha. kostomlægning.

Mere overskud  

Krista kontakter diætisten, som konstaterer, at hendes blodsukker suser op og ned, fordi hun ikke bliver mæt til hovedmåltiderne og småspiser gennem dagen. Krista får en kostplan, hvor hun skal skrue ned for sødt og op for frugt og grønt – og kun spise til hovedmåltiderne samt et par fastlagte mellemmåltider.
– Da den første måned var gået, havde jeg ikke haft migræne. Jeg var ikke så træt, jeg havde mere overskud, og jeg blev ikke så hurtigt irritabel. Det var dejligt, mindes Krista, som ikke har migræne én eneste gang i løbet af det halve år, hun følger diætistens kostplan.
Krista bliver også bedre til at passe sine sengetider og begynder at træne regelmæssigt. Og så passer hun på ikke at stresse. F.eks. bruger hun en halv time på at høre afstressende musik hver dag, når dagplejebørnene er puttet. 
– Det kræver planlægning, tid og energi at overholde. Men det er det hele værd, for det betyder, at jeg bedre kan styre min migræne.

Plads til snyd

Heldigvis er der ikke bestemte fødevarer, Krista reagerer på. Derfor kan hun stadig spise stort set alt, bare hun begrænser sukker og sørger for masser af fuldkorn og grønt. Ind imellem falder hun dog i.
– Pludselig kan jeg savne at spise lyst flute til maden. Det går okay, men har jeg en periode, hvor jeg kommer for meget på afveje, kan jeg mærke det i mit hoved. Så må jeg tilbage til kostplanen, siger Krista. Hun har stadig migræneanfald, men de er blevet færre, og de aftager hurtigere.
– Jeg har fået min frihed tilbage. Jeg kan planlægge ting uden at være bange for at skulle aflyse. Det er fantastisk.

Mad mod migræne

Fødevarer, som indeholder store mængder tyramin eller phenylethylamin, kan skubbe migrænen på vej. Undgå bl.a. disse fødevarer i for store mængder:

  • Ost, Røgvarer som makrel og bacon, Bananer og avocadoer (især overmodne), Nødder, Brød og kager med surdej, Vin og øl

Kilde: ”Mad, der ikke giver migræne” af Anne Bülow- Olesen og Jesper Vinding, Nyt Nordisk Forlag.

LÆS OGSÅ: Her er fødevarerne, der sænker dit kolesteroltal

Se, hvad vi ellers skriver om: Migræne, Kost, Depression og Antiinflammatorisk kost