Philip May til forpremiere på 'Paradise Hotel' 2025, sæson 21
Philip May til forpremiere på "Paradise Hotel" 2025, sæson 21

Afsløring: Philip May bliver vært på Reality Awards 2026

Philip May har fået tjansen som vært for årets vildeste realityfest. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Når Reality Awards løber af stablen i 2026, bliver det Philip May, der skal stå i spidsen for årets fest og holde styr på både deltagere, prisuddelere og vindere. Han har nemlig sagt ja til at påtage sig rollen som vært på showet.

– Jamen det sitrer altid lidt i mig, når der skal afholdes Reality Awards, og mine sidste par gange som vært, har været sådan nogle kæmpe oplevelser, at jeg gerne tog endnu en! Så jeg er en glad mand, fortæller realitystjernen til HER&NU. 

Artiklen fortsætter under videoen.

Han får dog selskab på scenen. Tidligere på året blev det offentliggjort, at Tine Gøtzsche også skal være vært. 

– Jeg skal virkelig suge alt af hendes kompetencer, og lære af hende. Jeg kan kun forstille mig, at hun får os alle til at se bedre ud, lyder det fra Philip. 

Derudover vil endnu en vært deltage – hvem, der præcis er tale om, er endnu ikke afsløret.

– Jeg glæder mig til værtstrioen i år. De har hver deres rolle, som man vil se til showet og jeg er sikker på de kommer til at supplerer hinanden rigtig godt. Jeg er utrolig glad og beæret over de har valgt at sige ja til at være værter, fortæller Kit Nielsen, som er skaberen af Reality Awards,

Ikke første gang 

Det er ikke første gang, Philip May står på scenen som vært. Tilbage i 2019 var han nemlig med til at styre løjerne, da Reality Awards blev afholdt på Docken i København – dengang sammen med "De unge mødre"-stjernen Camilla Framnes.

– Det er alligevel en del år siden, jeg sidst var vært, og måske var jeg lidt mere laissez-faire og ikke helt fulgte manuskriptet. Det bliver anderledes i år – der vil jeg køre den helt professionelt og virkelig blive ét med værtsrollen. Men ellers er hatten altid på, og der kommer overraskelser, fortæller Philip. 

Der er  også sket meget for Philip May siden 2019. Ved årets Reality Awards, som fandt sted i januar, modtog Philip May selv Sidney Lee-prisen – en ærespris, der gives til en tv-personlighed, som har haft særlig betydning for dansk reality-tv. De seneste år har han også gjort sig bemærket i programmer som "Good Luck Guys" og "Vild med dans", hvor han blandt andet friede til kæresten Simone midt på dansegulvet, til stor begejstring for seerne.