Om halsen på søstrene Julie og Marie Skall hænger der en fin, lille guldmuslingeskal i en kæde. 

De to grundlæggere af modebrandet Skall Studio købte smykket sammen for omkring seks år siden. Som en manifestation.

LÆS OGSÅ

Nikolaj Lie Kaas er far til to teenagedøtre – og han har især ét håb for dem

Generationskløften mellem skuespiller Nikolaj Lie Kaas og hans to teenagedøtre er til at få øje på. Og med en verden fuld af muligheder har han især ét håb for dem, siger han i et interview til ALT for damerne.

Marie: "Der skete nogle ting i Skall på det tidspunkt, der gjorde, at Julie og jeg fik det sådan: Det smykke køber vi, fordi vi fortjener det! Indtil da havde vi haft nogle hårde opstartsår, hvor alle vores venner fik gode jobs, steg i løn og købte dejlige lejligheder, mens vi bare knoklede på uden at tjene penge. 

Men for seks år siden begyndte det for alvor at gå fremad med Skall, og vi havde pludselig rum og plads til at kunne give os selv lov til at købe en guldkæde med en muslingeskal hver. 

Smykket symboliserer på en sød måde vores rejse med Skall. Og vi har faktisk begge haft det på hver dag lige siden."

Julie og Marie Skall er kendt for deres enkle, værdibaserede tøj i høj kvalitet, og siden de i 2014 grundlagde Skall Studio har chunky strik også været en vigtig del af deres DNA. Hvor Skalls første ordre på uld fra det danske Hjelholt Uldspinderi lød på cirka 50 kilo garn, som kunne blive til 50 sweatre, bestiller de i dag tre tons garn om året hos Hjelholt, svarende til ca. 3.000 sweatre. 

Strik er nemlig de senere år blevet mere og mere populært, og det afspejles også i den enorme interesse, der er opstået for at strikke selv. 

Hos Skall har man derfor igennem et par år kunnet købe strikkeopskrifter og garn til modeller, som Julie og Marie har designet, og nu har de to søstre taget det skridtet videre og lavet den flotte strikkebog 'Skall strik – Design, natur & nærvær', der udkom for et par uger siden. 

Vi har bedt Marie og Julie fortælle lidt om, hvorfor de nu er gået all in med en strikkebog.

Julie: "Jeg tror, det hurtige svar er, at vi altid har elsket bøger. Generelt kan vi godt lide at have noget mellem hænderne, og vi har en stor samling af alle mulige bøger, som vi bruger i vores arbejde til research og inspiration. 

Drømmen om at lave en Skall-bog har vi haft længe."

Men hvorfor blev det lige en strikkebog?

Marie: "Siden vores anden kollektion i 2014 har vi haft et nært samarbejde med Hjelholt Uldspinderi, for det er en hjertesag for os, at vi anvender uld fra dyr, der har det godt. Som designere er vi vant til at have produkterne i hænderne, og vi kender den lange vej, der er fra design til en færdig trøje. 

Når man strikker selv, får man den samme fornemmelse af, hvor meget det kræver at skabe et stykke tøj i god kvalitet, og den oplevelse vil vi gerne give videre. Det er jo ret atypisk, at et modehus giver sine opskrifter videre – det ville svare til, at en kok afslørede sine hemmelige madopskrifter – men det betyder meget for os, at vi kan dele ud af det, vi arbejder med. 

Når vores kunder køber en af vores opskrifter, kan de gøre den til deres egen ved at strikke trøjen kortere eller længere, vælge en anden farve og så videre, og på den måde sker der en connection mellem dem og os, som vi godt kan lide. 

Samtidig får vi med bogen mulighed for at fortælle historien om Skall og om Hjelholt, som har betydet rigtig meget for os, og vi kan fortælle om designprocessen fra de første moodboards og skitser til det færdige produkt."

Krea-barndom

Hvad er det særlige ved jeres strikkeopskrifter?

Julie: "Vi voksede op i Nordjylland og har en stærk tilknytning til Skagen, og vi elsker Skagensmalerne. Vores naboer var fiskere, der sejlede ud med deres små fiskekuttere om morgenen, og når vi kom hjem om eftermiddagen, hang der en pose med friske rødspætter på døren. 

De traditionelle sweatre med aranmønstre og kabelstrik, som de her fiskere havde på, og som også er afbilledet i mange af Michael Anchers malerier, inspirerer os. 

Vi har generelt en stor kærlighed til traditionelt håndværk og henter ofte inspiration ved at gå tilbage i tiden. Vi elsker antikviteter og vintageting, og vi har en stor samling af vintagetøj og vintagestrik. Størstedelen af det tøj, der bliver produceret i dag, bliver produceret lynhurtigt i materialer, der ikke er skabt til at holde, og uden særlig mange tanker bag. 

Vintagetøj og strik er skabt på en helt anden måde, og det er vi meget inspirerede af i vores design."

Laver I selv strikkeopskrifterne?

Marie: "Vi designer og tegner mønstrene, sætter mål på og udvikler samples. Og så arbejder vi sammen med nogle mennesker, der er dygtige til at udvikle de konkrete strikkeopskrifter."

Julie: "Sophie knit var vores første strik i Skall, og den fik vi håndstrikket. På det tidspunkt havde vi 10 forskellige kvinder rundt omkring i Danmark, som sad og strikkede for os, så de allerførste Skall-sweatre var håndstrikkede, og det er jo en fin sløjfe til vores aktuelle strikkebog. 

LÆS OGSÅ

Hver tirsdag mødes 10 ældre mænd i den lokale hal – og det er der en helt bestemt årsag til

Hver tirsdag mødes en flok mænd i det lokale idrætscenter i Spjald for at reparere og forskønne faciliteterne. Der er ligefrem venteliste for at komme med på tirsdagsholdet.

Efterhånden som Skall voksede, kunne vi ikke længere følge med på det håndstrikkede, så i dag laves vores strik på et strikkeri i Herning."

Strikker I selv?

Marie: "Nej."

Julie: "Vores farmor lærte os både at strikke og hækle, og vores mor lærte os at sy, så som børn har vi helt sikkert strikket, for vi har altid været enormt kreative og glade for at bruge hænderne. Men det var ligesom syningen, der tog os. 

Jeg syede tøj til min Barbiedukker på en symaskine, og da jeg var 12-13 år, begyndte jeg at sy tøj til mig selv."

Marie: "Konstruktion og syning er vi rigtig dygtige til, og det er det, vi har specialiseret os i. 

Vi ville elske at blive gode til at strikke, men som selvstændige og med tre børn hver, kan vi simpelthen ikke se, hvornår vil skal finde tid til det. 

Men vi tænker, det kommer en dag. Vi har jo forhåbentlig et langt liv foran os."

Har I overvejet at dele snitmønstre, så jeres kunder også selv kunne sy nogle af jeres designs?

Julie: "Ja, det har vi, men det er mere omstændeligt at sy end at strikke. Det kræver bl.a. en symaskine og et stort bord. Strik kan man tage med alle vegne. 

Men jeg kan da huske, at jeg som teenager brugte mange af de snitmønstre, som ALT for damerne havde i bladet dengang."

Da Julie og Marie grundlagde Skall var der ikke så meget fokus på iværksætteri, som der er i dag, og de to søstre kendte ikke nogen, der havde lavet egen virksomhed. Så det var ganske enkelt learning by doing.

Julie: "I dag er der meget mere opmærksomhed omkring iværksætteri og mange flere steder, du kan søge hjælp og inspiration. Tv-programmer, podcasts, alt muligt. Det fandtes ikke dengang. 

Jeg kan huske, at vi gik til en kursusaften hos Skat for at lære noget om moms."

De griner begge højt.

Julie: "Men når det er sagt, så har vi jo bare været enormt drevet af den her passion og lysten til at skabe vores eget og netop fortælle vores egen historie og gøre det på vores måde. 

Modebranchen var dengang enormt præget af high street fashion, det skulle gå stærkt med nye kollektioner hele tiden og billigt produceret tøj. Vi havde en trang til at gå tilbage til barndomsværelset, hvor vi sad og syede vores egne ting og skabte noget tøj med stolthed, som vi brugte i lang tid og passede godt på."

Marie: "Vi havde en stor ydmyghed omkring det at starte noget op, og det eneste, vi kunne kaste ind i virksomheden – udover os selv – var en lillebitte opsparing på 10.000 kroner, som Julie havde. 

Vi havde nok den der meget nordjyske tilgang, at det måtte tage den tid, det tog, og så havde vi hinanden. Jeg ville aldrig have startet virksomhed alene, så jeg er så taknemmelig over at have haft min søster ved min side hele vejen.

Jeg forstår godt, at man kan knække nakken på at blive selvstændig, det er benhårdt."

Tre børn hver

Har I mødt kønsspecifikke udfordringer undervejs?

Marie: "Ja, men først vil jeg lige sige, at vi virkelig er glade for, at vi er i den branche, som vi er, når vi nu er kvinder. 

Vi har fået tre børn hver med ganske korte mellemrum, og vi er blevet mødt med åbne arme fra andre kvinder: Skal jeg lige holde din baby? Skal jeg lige hjælpe dig? Der er enorm forståelse og et kæmpe fællesskab blandt kvinder, og det har været så stærkt at opleve. 

Samtidig er Julie og jeg meget positivt tænkende mennesker, og hvis der er noget, som irriterer eller forstyrrer, prøver vi at parkere det. For ja, vi har da oplevet, at vores virksomhed f.eks. er blevet kaldt ”pigernes lille projekt” af en mandlig revisor. 

Og vi er blevet mødt af mange tilsvarende kommentarer af mænd i bankverdenen."

Julie: "Og når vi er blevet mødt af den slags, så har vi haft det sådan: Vi skal fandeme vise jer! Da vi kom med vores lille opsparing, var det svært at få en kassekredit, og vi er blevet mødt af mange lukkede døre. 

Og ja, det kan godt være, at vi ikke havde vækst i raketfart i begyndelsen, men vi har aldrig haft et negativt regnskab."

Hvordan er det at arbejde side om side med sin søster?

Marie: "Jamen, det er jo bare dejligt. Jeg tror, at vi fik overstået vores skænderier og op- og nedture som søskende, da vi var børn. I dag har vi en kæmpestor respekt for hinanden, og vi siger det højt, hvis der er noget, vi er uenige om."

Er der noget store- og lillesøster i jeres relation i dag?

Marie: "Jeg tror mere, at der er nogle personlighedsting. Selvom vi er utroligt ens på mange måder, er vi også meget forskellige rent personlighedsmæssigt. 

Julie (storesøster, red.) er meget mere grundig, end jeg er. Hvis Julie er i tvivl om en beslutning og sidder og overvejer frem og tilbage, kan jeg komme ind ad døren og sige: Vi tager den beslutning! Og så gør vi det. 

LÆS OGSÅ

Jakob Fauerby fik et truende brev i postkassen: ”Det er vildt at bruge tid på det”

Da Jakob Fauerby var bare 14 år, modtog han et trusselbrev i postkassen. I dag ved han stadig ikke, hvem afsenderen var.

Samtidig er der den respekt, jeg nævnte før, som gør, at hvis vi kan mærke, at den anden virkelig brænder for noget bestemt, så går vi med det. Vi giver hinanden plads."

Det lyder meget rosenrødt, er der aldrig nogen konflikter?

Marie: "Ha, ha, jo, og det er vi da også tit blevet spurgt om. Men jeg tror bare, at vi virkelig gør os umage med at passe på hinanden, og så er vi ærlige overfor hinanden i stedet for at gå og gemme på noget."

Hvad er det bedste ved Julie?

Marie: "Det er netop hendes grundighed, synes jeg. Og hendes forståelse for formsprog, farver og tekstiler. Hendes kreativitet er evigt inspirerende."

Og mere personligt?

Marie: "Det er også grundigheden, faktisk. Og Julies evne til at holde fast i sin måde at gøre tingene på."

Hvad er det bedste ved Marie?

Julie: "Marie er lidt mere åben og social end mig. Mere omsorgsfuld. Og mere opmærksom på andre. Jeg er nok lidt mere lukket. Og grundig, som Marie siger igen og igen, ha, ha."

Hvordan kommer Maries omsorgsfuldhed til udtryk?

Julie: "Marie er bare bedre til at gå og snakke med folk på kontoret. Hun er mere opdateret på de mennesker, der er omkring os. Jeg er nok lidt mere i min egen verden og kan f.eks. godt glemme at sige godmorgen til alle. 

Mit sociale behov er mindre end Maries. Selvom jeg hundrede gange har fået at vide, hvad folks familie eller kæledyr hedder, så kan jeg ikke huske det. 

Det er Marie meget bedre til. Det er en stor force ved Marie. Og en stor forskel på os."

Marie: "Jeg opdaterer Julie på den slags, så på den måde har vi hele tiden fat i hinanden og har hinandens ryg."

Julie: "Vi har også fordelt opgaverne mellem os, så jeg er lidt mere på produkterne og bag skrivebordet, mens Marie er mere på i forhold til PR og vores brandidentitet. 

Jeg tror, at vi begge får energi af at være alene, men for mig er det nok mere udpræget. Efter en modeuge kan jeg f.eks. virkelig have brug for at trække mig."

Marie: "Vi bruger jo os selv en del i vores branding, og derfor er det også vigtigt at passe på sig selv og sørge for at holde noget privat. Det er også vigtigt for mig. 

Så vi forsøger at lade vores tøj larme lidt i stedet for selv at gøre det."

Selvom Julie og Marie ser hinanden hver eneste dag på kontoret, så ses de faktisk også en del privat. Deres forældre flyttede for nogle år siden fra Nordjylland til Sjælland, og deres mor, der har en fortid i tøjbranchen, arbejdede faktisk tre år i Skall som ansvarlig for firmaets ansvarlighed. 

I dag er hun gået på pension, og hele den store familie med forældre, mænd og børn laver mange arrangementer sammen. Skall er naturligvis ofte et samtaleemne, men Julie og Marie forsøger at lade være med at tale FOR meget arbejde, når de har fri.

Julie: "Vi har begge to nogle fantastiske venner, som vi nok ikke får set helt så meget, som vi gerne ville, men vi er nødt til at prioritere Skall og vores familie.

Jeg tror, at alle iværksættere kan genkende den prioritering."

Hvordan er I som mødre?

Julie: "Altså, vi er meget lige med vores mænd i forhold til at hente og aflevere. Jeg ser mange par, hvor manden er iværksætter, og så går kvinden ned i tid og taget sig af børnene og hjemmet, og jeg har da flere gange foreslået min kæreste, om ikke han kunne gå lidt ned i tid og give mig lidt mere tid til at arbejde, men nej."

Hun griner højt.

Julie: "Men sådan vil jeg jo heller ikke have det. Jeg har ikke fået børn for ikke at være sammen med dem, og både Marie og jeg elsker at være sammen med vores børn. 

Det gode ved at være sammen med børn er, at man ikke kan tænke på arbejde samtidig. Så det er meget opdelt: Når vi er på arbejde, er vi på arbejde, og når vi er hjemme, er vi mødre og kærester. Men når det er sagt, så har vores børn da været med på arbejde masser af gange, og de er også nysgerrige på, hvad vi laver. 

Udover at være iværksættere, er Marie og jeg også ledere, og fordelen ved det er, at vi har den fleksibilitet, som man har brug for som småbørnsfamilie.

LÆS OGSÅ

Naboen dumper deres små børn hos os – hvad gør vi?

En læser har fået nye naboer med små børn, som kommer rendende i tide og utide. De slår sig ofte ned i længere tid og forstyrrer, når hun arbejder hjemmefra. Nu spørger hun, hvad hun skal gøre. Læs her, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

Det er helt naturligt i vores virksomhed, at der skal være plads til at gå klokken 15, fordi man skal hente børn."

Så det gælder for alle hos Skall?

Marie: "Ja, det, synes vi, er enormt vigtigt. Julie og jeg åbner tit computeren igen, når børnene er puttet, for vi er på en eller anden måde altid på arbejde, men eftermiddagen og den tidlige aften bruger vi med vores børn."

Input fra Indien

Hvad bringer børnene ind i jeres liv?

Marie: "Jeg elsker den legende tilgang, børn har til livet. Den tankegang, de har, og de ting, de laver. De kommer med et hav af tegninger og ting, de har lavet, og jeg kan ikke smide noget af det ud, selvom det efterhånden fylder en del!"

Julie: "Jeg elsker børns umiddelbarhed og det rum, man som familie kan skabe sammen med sine børn. Et rum fuld af kærlighed, hvor man bare kan være helt sig selv."

Marie: "Nu har vi jo begge fået tre børn, og det har givet livet en ekstra dimension, synes jeg. Med tre børn kan man ikke bare dele det op mellem sig – du tager den lille, så tager jeg den store – der er noget ved sådan en lille flok, som jeg synes er enormt stærkt."

I hvilket omfang har jeres kærester bakket op om Skall?

Marie: "Vi havde lige startet virksomheden, da vi mødte dem, så de vidste, hvad de gik ind til."

Julie: "Da jeg flyttede sammen med min kæreste, havde jeg ikke nogen indkomst, så han betalte huslejen. På den måde kan man sige, at der har været en økonomisk opbakning i de helt spæde år, hvor vi ikke selv tjente noget. 

Og så har vores kærester ellers være med til at samle nogle lagerreoler og løfte nogle kasser gennem tiden, ha, ha."

Marie: "Præcis. Min kæreste er grafiker, og han hjalp også til med den første webshop. 

Det har virkelig været dejligt med deres opbakning, og vi havde ikke kunnet skabe Skall, hvis de ikke havde stået bag os. De er der altid for os."

Udover den lille halskæde med muslingeskallen, som Julie og Marie bærer om halsen, er der et andet fysisk fællestræk ved dem. De har begge en lille cirkel tatoveret på deres håndled, og på samme måde som halskæden, fortæller cirklen en vigtig historie.

LÆS OGSÅ

Rikke Wölck har sluttet fred med tumultarisk barndom: "Tilgivelse er en stor del af mit liv"

Hele vejen rundt: Der findes omveje, afveje, lige veje og genveje. Kommandoveje og veje til hjertet. Vi spørger kendte kvinder om deres veje rundt i livet. Læs med her, hvor Rikke Wölck fortæller om sit liv.

Julie: "Både Marie og jeg boede en periode i Indien og arbejdede for tøjindustrien derude. På den ene side fik vi et indblik i fast fashion, som vi ikke havde lyst til at være en del af, og på den anden side lærte vi noget om det holistiske mindset, som inderne lever efter. 

De tror på, at alt hænger sammen – mennesker, naturen, dyrene – og de tror på, at det, man sender ud i universet, er det, man får tilbage. Det passede rigtig godt på os og på den måde, vi godt kunne tænke os at leve og drive virksomhed på. 

Vi er vokset op på en meget traditionel måde og med almindelig dansk kost, men da vi kom hjem fra Indien, tog vi en beslutning om at holde op med at spise kød og om at stoppe med at bruge skind og pels. Det var både en nem og en stor beslutning, og når man tager sådan en beslutning, lukker det op for, at man udvider sin horisont på flere måder. 

Pludselig begyndte vi for alvor at interessere os for nogle emner, som vi ikke tidligere havde tænkt over, og der var en masse brikker, der faldt på plads, og som bare harmonerede enormt godt med, hvem vi er, og hvad vi var ved at udvikle os til at blive. 

I den transformation tog vi hul på det nye kapitel med Skall, og lige inden, vi for alvor gik i gang med at skabe firmaet, var vi en tur i Paris, hvor vi fik lavet de her små cirkeltatoveringer. 

De symboliserer, at alt hænger sammen, og at alt går i ring, og det afspejler, hvem vi er, og hvordan vi gerne vil drive virksomhed og skabe tøj."