En kvinde i 60'erne. Hun har en hvid skjorte på, og kort, mørkt hår.

Naboen dumper deres små børn hos os – hvad gør vi?

En læser har fået nye naboer med små børn, som kommer rendende i tide og utide. De slår sig ofte ned i længere tid og forstyrrer, når hun arbejder hjemmefra. Nu spørger hun, hvad hun skal gøre. Læs her, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

hjemmet logo farve

Jeg er en 60-årig kvinde, der bor med min mand i et dejligt hus. 

Vores børn er flyttet hjemmefra, vi arbejder begge, dog er jeg gået på halvtid, fordi jeg også har min egen lille virksomhed, som jeg passer hjemmefra. 

Jeg synes egentlig, at vi har et dejligt liv, der desværre er blevet forstyrret en del hen over sommeren.

I foråret fik vi nye naboer. Flinke, travle unge mennesker med to mindre børn. Dem, der boede der før, havde også børn, der godt kunne finde på at dukke op i haven for at tale eller plukke et æble, men deres forældre var meget obs på, at de ikke skulle forstyrre os, hvilket de aldrig gjorde.

Sådan forholder det sig ikke med vores nye naboer. Jeg var i starten flink og inviterede ungerne ind på en is. Vi har en stor og gammel have, mens deres er lille, så jeg gav dem også lov til at lege lidt herinde. 

Siden da er deres besøg desværre blevet alt for hyppige. 

Børnene dukker op i tide og utide, også når jeg arbejder hjemmefra. Siger jeg, at jeg har travlt, kan de finde på at slå sig ned og vente på, at jeg bliver færdig. 

Jeg har tilmed overhørt forældrene opfordre dem til at gå over til os. Det gerne, når der skal laves aftensmad derhjemme, børnene keder sig eller i weekenderne. Det er forstyrrende, for vi ved aldrig, hvornår de dukker op. 

Samtidig skammer jeg mig også over at være så afvisende, for de er jo kun børn. Så hvad gør vi?

Vibeke Dorph råder til at fortælle forældrene, at de skal spørge om det passer, før de lader børnene løbe ind til dem

Nu kan vi jo godt klandre forældrene, at de ikke udviser større hensyn til jer, når de sender børnene over til jer i tide og utide. Jeg ville nok personligt selv være opmærksom på, at de ikke forstyrrede, men lad os nu gå ud fra, at forældrene slet ikke er klar over, at deres små børns besøg er generende. Det holder de jo ikke op med at tænke, før nogen gør dem opmærksom på det, så det må I se at få gjort.

Her synes jeg, det vil være en oplagt idé, hvis du lægger ud med at fortælle forældrene, at du har din egen virksomhed derhjemme. 

Du har derfor ligesom alle andre, der arbejder, brug for fred og ro til at passe dit job. Derfor må de fremover forhøre sig hos dig, før de lader deres børn løbe ind til jer. 

At lade børnene selv spørge dig, kan du sagtens sige til forældrene, at du ikke har lyst til. Ingen har lyst til at afvise børn, og det er nu engang forældrenes opgave at beskytte og opdrage på dem. 

Tilføj så, at du egentlig gerne ser, at det i det hele taget er sådan, I håndtere tingene fremover: Forældrene spørger dig, før de lader børnene løbe ind til dig. Her sørger du så for at være ærlig. Det vil sige afvisende, når det ikke passer dig med børnebesøg. 

Børn er børn, og de vil helt sikkert snart finde andre græsgange og ting at underholde sig med, alt imens du så får roen og freden tilbage i dit liv igen.

Skriv til Vibeke Dorph

Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.